Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138-
Bleghed over Georgs Ansigt, men Frygten for at det, han
vilde spørge om, skulde saare Faderens Følelser for dybt,
holdt hans Tunge bunden. Halv højt mumlede han:
— Den Nidding 1 ... jeg vilde ønske, jeg havde ham
under fire Øjne.
— Jeg haaber, min Søn, sagde Letsler med den
Værdighed, som udmærker visse Naturer, at Du ikke har i Sinde at
gøre noget, som vilde være Dig og mig uværdigt. Skæbnen
synes desuden selv at have bestemt, at Din Livsbane ikke
skal komme i Berøring med hans.
— Det er langt fra min Tanke, thi i hvilken Retning
min Livsbane end bugter sig, opgiver jeg dog aldrig Haabet
om at kalde Fanny min Hustru. Og (her var det ude med
Georgs paatagne Kulde) den skændige Skurk skal staa mig
til Ansvar, fordi han har vovet at true Dig med sine urene
Trusler og Forslag.
— Men, Georg, har Du ogsaa betænkt Følgerne af en
saadan Handling fra Din Side? Forestil Dig, at han, paa en
eller anden Maade, som jeg ikke kender, er kommen paa
Spor efter min smærteligste Hemmelighed; man vil da sige,
at Georg Letsler for at tilfredsstille sin private Hævn, sin
Skinsyge, prisgav sin Faders Ære, maaske hans Liv, thi han
vilde ikke være i Stand til at overleve Opdagelsen af visse
Ting.
Georg saa paa sin Fader med Forbavselse og Uro, men
derpaa førte han Faderens Haand til sine Læber, ømt og
ærbødigt, og gik ud for ved Vindens og Vovernes Spil at
dæmpe sine Følelser.
Aftenen tilbragte Georg alene med sin Fader. Og til
Trods for den store Modgang, Formiddagen havde bragt med
sig, fremdrog han — efter at han havde opnaaet at berolige
sig — et saa stort Forraad af muntre og livlige Billeder, at
Letsler snart med stille Glæde atter saa ham hensat i den
gamle, gode Sindsstemning. Dette var alligevel ikke Tilfældet;
men Georgs varme Hjerte bebrejdede ham, at han havde vist
saa stor Heftighed,"og med inderlig kærlig Ømhed søgte han
at udslette Indtrykket heraf.
Den halve Nat talte Fader og Søn sammen.
Næste Morgen tog han en kærlig Afsked for at vende
tilbage til Gøteborg. Og da Letsler fulgte ham ned ad
Klippen, sagde han:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
