Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170-
han mente, løftede hans Hoved og lod ham drikke nogle
Draaber Vand. Han lod til at være tilfreds, takkede med
Øjnene og lukkede dem saa. Efter at jeg havde anstillet
nogle Betragtninger af den Slags, som Du nok kan forstaa
paalvinger sig et stakkels syndigt Menneske ved en saadan
Lejlighed, gik jeg tilbage til min Seng og fortsatte min
Læsning i Salmebogen.
Jeg har aldrig kendt noget uhyggeligere end om Natten,
naar man ikke kan sove, at ligge og høre paa den grimme
Kling-ren af Hollændernes Klokkespil ... I Gangen udenfor
Sygeværelset stod saadant et Uhrværk, som altid spillede ved
Tolvtiden. Det begyndte netop nu sin evindelige
Midnats-sang, der klang saa meget stærkere, som alt var stille. Det
undrede mig, at den stakkels Matros, som altid jamrede sig,
naar denne Lyd naaede hans Ører, nu laa ganske stille ...
og jeg havde just i Sinde at staa op og se, hvorledes det
var med ham, da jeg, netop i det Klokkespillet ophørte, saa
Kremer, saa levende som jeg nogensinde har set ham her i
Verden, staa ved Fodenden af Sengen foran mig.
Jeg har aldrig været fejg. Men nu gik en Gysen gennem
hele mit Legeme. Jeg lukkede Øjnene, men syntes alligevel
jeg saa ham. Da jeg endelig havde faaet saa meget Mod i
Brystet, at jeg kunde se mig om, var Synet forsvundet.
Lampen brændte, og saa tydelig kunde jeg se alle Genstandene
i Værelset, at jeg klart indsaa, at det ikke havde været noget
Febersyn. Lidt efter stod jeg op for at undersøge, om
Døren var aflaaset. Det var den, og ingen levende Skabning
havde kunnet komme ind, uden at jeg maatte have set og
hørt det. Hjærtet bankede endnu lidt, da jeg gik hen til
den hollandske Matros ... jeg havde vist ham den sidste
Tjeneste; han sov den bedste Søvn. Men jeg gennemvaagede
en af de tungeste Nætter i mit Liv. —
— Jeg forstaar det med hele min Sjæl, sagde Georg.
Du har oplevet mærkelige Æventyr, og dette er endnu ikke
ude.
— Man bliver ikke gammel uden Erfaring. Den gamle
nikkede ... Efter at jeg var bleven udskreven fra Hospitalet,
blev jeg Vinteren over i Vliessingen, hvor jeg levede af mit
Sømandsarbejde. Om Foraaret rejste jeg med et dansk
Skib over til Sverige, hvor jeg fik at vide, at netop ved den
Tid, jeg laa paa Sygehuset og saa Kremers Genfærd, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
