- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
184

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184-

De afdækkede hurtigt Liget.

— Død og Pine! udbrød Sorte Jan glad, det er en af
Besætningen, som Søen har kastet op her. Maaske ligger de
andre ogsaa her omkring.

— Dit enfoldige Asen! svarede Mogensen. Han er vel
først druknet, er saa spadseret her op og har derpaa lagt de
Riskviste over sig, for at han ikke skulde fryse. Indser Du
ikke, at her ganske rigtigt er Folk paa Øen? Men det gør
ingen Ting, tilføjede han roligere, og de smaa Øjne tindrede
af Glæde. Baaden maa være bleven slaaet i Stykker for
dem; ellers havde de nok hindret os i at plyndre Vraget.
Og da Skibet ikke er her fra Egnen, saa har de ikke
kendt os.

Nu kom Karlene med Økserne.

— Afsted med Jer! befalede Mogensen. Jeg maa kappe
disse Sølvpenge af ... Fanden ved, hvordan den gamle Svend
er kommen ombord paa en Koffardimand — jeg kan se paa
Knapperne, at han har hørt til Flaaden.

— Nej, nej, raabte Sorte-Jan, lad ham ha’e dem. Det
fører Ulykke med sig at røve Kongens Hæderstegn.

— Det bryder jeg mig Fanden om ... Han skar
Medaljerne af og puttede dem i Lommen.

Georg havde den største Møje med at afholde sig fra at
styrte frem ved denne skændige Daad, men Haabet om at
tage selve Skurken til Fange og saaledes ogsaa tilbageerobre
den gamle Mands dyrebareste Klenodier, der skulde følge
ham i Graven, holdt ham tilbage, indtil de atter var kommen
i Baaden og havde roet et lille Stykke.

Da gav han det aftalte Signal, som besvaredes nærmere,
end han troede.

Vragrøverne hvilede paa Aarerne og stirrede paa Georg,
som nu var traadt frem og skyndsomt ilede ad den Kant,
hvorfra Signalet var bleven besvaret.

Det syntes som de raadslog. Men pludseligt greb de
Aarerne og roede af alle Kræfter.

Georg fik nu det andet Signal fra sin Besætning. Og
nogle Øjeblikke senere sad han i sin egen Baad, efter at han
havde befalet, at en Del af Folkene skulde blive tilbage som
Vagt ved Vraget.

— Sæt af og hal ud, Folk! Vi skal vise de Skurke, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free