- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Anden Del /
194

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194-

Geni, og hans Talent i den Retning er stadig steget i Stedet
for at falde. Med Klogskab og Beregning anvender han
baade det ene og det andet, sælger, køber og sælger igen
og gør med et Ord, som vor første Landjunker, udmærket
gode Forretninger, medens han alligevel følger sin
Grundsætning, at man arbejder ikke blot for at leve, men ogsaa
for at lade andre se, at man lever.

— Nu, da Georg spørger efter Vendela, sagde
Kommandørkaptejnen, kommer jeg i Tanker om, at jeg endnu ikke har
spurgt til Helgenæs, Skytspatronesse; hvorledes har Tante
det? Jeg maa gaa ind og se til hende; forsømmer jeg en
saadan Opmærksomhed, sover den gamle ikke i Nat.

Kommandørkaptejnen gik, og efterat den gamle Ignelius
med Hænderne paa Ryggen, h^vde staaet ved Kakkelovnen
i et Kvarterstid, gik lian ogsaa ud, for, som han sagde, at se
efter, om Hr. Kaptejnens Værelser var i Orden.

Georg sad i en Lænestol lige overfor Elvira; han følte
sig meget ilde berørt ved, at han nu af selve Skæbnen var
blevet kastet til netop den Plet paa Jorden, hvor han næsten
havde foresat sig aldrig at komme, men da Helgenæs ikke
laa langt fra Torekow, vilde det have været mere end
besynderligt, om han — da Kommandørkaptejnen vilde vente
til de første vigtige Skridt var bleven foretagne, og desuden
havde skaffet ham en ærlig Komisionær — ikke havde
modtaget Tilbudet om en Hvile, som han saa vel behøvede. Var
denne Hændelse nu imidlertid et Tilfælde eller Guds
umiddelbare Styrelse? Skulde han nu igen her begynde den Kamp,
han troede saa lykkeligt at have udkæmpet?

— Hvorledes gik det med Deres Skibslast, Kaptejn
Letsler? spurgte Elvira, ligesaa roligt som hun vilde have
spurgt Kaptejn Broscher, hvis det var ham, som havde lidt
Havari med »Skandinavien«.

— Jo, — svarede Georg idet han bøjede sig over Bordet
for at række Elvira Saksen, som hun søgte efter — den blev
kun ubetydelig beskadiget; det var heldigvis let Gods, jeg
havde med fra Charlestown, Ris og Bomuld, og det er nu
altsammen i Magasin.

— De lider altsaa ikke noget betydeligt Tab?

— Nej, ikke i økonomisk Henseende, for Skibet var
assureret, men jeg led desværre et andet Tab, som jeg aldrig
vil glemme; jeg mistede en Ven, som ikke kan erstattes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/2/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free