Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200-
Fortjenster og fremhævet dem med en Klarhed, som
tilstrækkeligt antydede, at de ikke voldte hende nogen Pine, denne
samme Elvira havde virkelig skælvet og brændt for ham, og
havde holdt ham fast, da han vilde fly fra hende.
— Naa, tænkte han videre, saa meget des bedre, at hun
har overvundet denne Fantasi ... men jeg vil alligevel herfra
med det første, med det allerførste, jeg vilde ønske, at jeg
kunde undgaa nogensinde at komme hertil.
Hans Hoved sank ned imod Haanden. I Asken dannede
sig fantastiske Figurer, snart var det den gamle Flagskippers
Skikkelse, som hilste og nikkede, snart hans gamle Fader,
snart Fanny med de lyse, flagrende Lokker, og snart Elvira,
hvis lynende Øjne, selv om de ikke aabenbarede det tidligere
Trylleri, dog alligevel fortryllede ham.
— Aa, Mo’r, sukkede han, Du vilde havehjulpet, raadet
og oplyst mig.
Og atter spekulerede han paa, hvad det var for Raad
og Oplysninger, han ønskede, da alt jo var saa klart paa
den Vej, han havde at vandre, den var jo for længe siden
bestemt.
Han gik til et af Vinduerne, hvorfra Bølgernes tunge
Vuggesang naaede hans Øre. Længselsfuld efter at kaste et
Blik paa sit elskede Element, trak han Gardinet op, og hvad
han saa, fængslede ham med aandeløs Opmærksomhed; det
var den gamle, forfaldne Stenbro udenfor Bygningens nordre
Side; det gule Soveværelse var beliggende en Etage over de
tidligere omtalte Taarnværelser.
Blodet kom og forsvandt fra begge Georgs Kinder, snart
brændende, snart koldt. Han havde tidligere set denne Bro,
disse sammenramlede Stene, hele denne Masse, men hvor...
naar? I hans Erindring oprulledes Billeder fra en længst
forsvunden Tid, hvor han absolut maatte have staaet paa den
samme Bro og set en Baad flyve op og ned mellem de store
Bølger, og hans Moder havde den Gang holdt ham i
Haanden.
En kold Sved bedækkede hans Pande, han gik fra
Vinduet og vandrede frem og tilbage med lange Skridt.
Hvis han havde været saa nær knyttet til denne Plads,
hvad havde da skilt ham fra den? Men han maatte vel tage
fejl? Hvis han havde levet paa dette Sted, maatte han jo
ogsaa kunne huske disse Værelser; intet her var moderne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
