Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230-
Datters Værelse, hvor han hørte en temmelig højrøstet Disput.
Thi Fanny, som var ganske uforberedt paa dette Indgreb,
vilde ikke gærne underkaste sig Assistentens Forgodtbefindende.
Hun blev imidlertid nødt til at give efter, thi nu var Ture
i Udøvelse af sin Embedsmagt, og hendes Modstand havde
kun bestyrket ham i den Overbevisning, at han her vilde
finde de kostbareste Varer gæmte.
Ledet af dette Haab og lykkelig ved Udsigten til at
kunne hævne sig paa Fanny, gik han frem paa en Maade,
som beviste, at den Dannelse, han i Almindelighed søgte at
lægge for Dagen, ikke var andet end den grove Fernis over
et i Grunden raat Sind, og dette viste sig i fuldeste Maal, da
han ogsaa her fandt sit Haab skuffet...
Den mærkelige Visitation var omsider sluttet.
Men den vilde Hævngærrighed, som luede i Assistentens
Øjne, da han forlod Strand\ overbeviste baade Fader og
Datter, langt mere end hans uhøflige Optræden, om at de nu
havde en Fjende, som ikke vilde lade noget Middel uforsøgt
til at lade dem føie Følgerne af denne Dag.
— Du store Gud! udbrød Holmer, da han ved
Told-kutterens Afsejling sank ned paa en Stol; hvorfor sagde Du
mig ikke, Barn, at Du havde reddet det kostbareste? Jeg
vilde da have sluppet fri for at komme i denne fordømte
Tilstand, der var nær ved at gøre mig gal.
— Tilgiv mig, Fa’er, at jeg ikke gav Dig denne Trøst,
som nu er saa meget mere velkommen. Men jeg havde to
Grunde til min Tavshed. Først og fremmest var jeg bange
for, at hvis Du selv havde vidst, at det vigtigste var i
Sikkerhed, vilde Dit Ansigt have udtrykt en Triumf, som straks
vilde have røbet for Toldassistenten, at Du ikke frygtede ham,
hvilket vilde sige det samme som: »Jeg har mit paa det
tørre!« og hvis Gran havde set det, vilde han bestemt have
vidst, at vi havde skjult Godset udenfor Huset. Nu derimod,
da han mærkede Din Angst, kan han ikke tro andet, end at
Din Angst gjaldt det, Du allerede havde mistet, og han har
da tilsidst troet, at vi ikke havde mere end det, han nu har
beslaglagt.
— Det har Du ikke saa ganske Uret i, min Pige. Men
hvad var saa den anden Grund?
— Det var den — sagde Fanny, idet hun venligt og med
indtagende Ydmyghed kyssede Faderens Haand — at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
