Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
staden, for at se, om ikke dens Fornøjelser skulde lokke mig
med sin gamle Magt — hvilket de dog ikke formaaede —
tilbragte jeg Tiden paa Helgenæs. Om Dagen var
Bibliothe-ket mit Selskab, men en Del af Aftenen hørte jeg med en
egen Fornøjelse paa Ignelius’ Fortællinger om Medlemmerne
af vor Familje og en Mængde nedarvede Sagn, der knyttede
sig saavel til Familjen som til selve Godset . . .
(Her forekom i Letslers Optegnelser en nærmere
Beskrivelse over den gamle Bygning, i hvilken Georg for Tiden
befandt sig, en Beskrivelse, som ogsaa omfattede de
hemmelighedsfulde Trappesten.)
. . . Flere Gange, hed det i Fortsættelsen, foreslog
Ig-nelius, som nærede en Slags hellig Frygt for disse Sten, at
jeg skulde lade dem sænke. Men hvor kunde jeg overlade
mig selv til, for en saadan Overtros Skyld, at berøve Taarnet
dets mest storartede Prydelse? Det vilde jo være Vanvid
at tro, at Lykke eller Ulykke stod i Forbindelse med dem.
Ved Foraarets Komme fik jeg Brev fra Richard.
»Hvis Du heller ikke kommer i Aar« skrev han, »lad os
saa hellere bryde det sidste Baand; thi da indser jeg, at vort
Venskab kun har været en tom Ungdomsdrøm.«
Uden Overlæg fulgte jeg Øjeblikkets Indskydelse og
skrev de ulykkelige Ord: »Jeg skal komme.«
Først efter at de var afsendte, gik jeg i Rette med mig
selv. »Endnu kan det forandres«, tænkte jeg. Jeg ransagede
hver Krog af mit Hjærte, og dette strængt prøvende Blik
kunde ikke undgaa at opdage den Vraa, hvor det tilslørede
Afgudsbillede var skjult. Forfærdelse og Smærte nedbøjede
mig; jeg var ikke helbredt.
Jeg skrev paany til Richardt og tog Løftet tilbage. Men
mit Brev maa have forraadt den Uorden, hvori mine Tanker
befandt sig, thi langtfra, som jeg havde haabet, at dette
Brev for bestandigt skulde afbryde vort fortrolige Forhold,
lik jeg endnu indstændigere Opfordringer end tidligere. »Jeg
er vis paa«, skrev han, »at Du lider under en eller anden
Bekymring. Kommer Du ikke saa henter jeg Dig.«
I Slutningen af Brevet stod følgende Ord fraLeopoldine:
»Vilhelm vi længes efter Digl«
Og atter skrev jeg: »Jeg skal komme«.
Saa laante jeg ikke længere Øre hverken til de mørke
Anelser eller til Sjælens hemmelige Advarsler . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
