Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
Hun studerede nøje de Karakterer, med hvilke hun havde
at gøre, og var snu nok til at bedømme dem rigtigt.
Det første, hun gjorde, var under Tavshedsløfte at betro
en af Nabofruerne sin dybe Sorg over den Opdagelse, hun
straks ved sin Ankomst til Sorgenfri havde gjort, en Opdagelse
som helt og holdent var Grunden til hendes uovervindelige
Uvilje mod Leopoldine, denne falske Kvinde, som under
Skinnet af et smilende Barns og en Helgens forenede
Egenskaber, drev det grusomste Spil med sin Mands Godtroenhed,
og lige for hans Øjne havde en Kærlighedsforbindelse med
hans bedste Ven.
Og Rygtet fløj med Rakettens Hurtighed fra Mund til
Mund.
Nogle vilde vel ikke tro paa det, men andre, der
ligesom Henrikka ærgrede sig over, Leopoldines Fortrin, troede
for længe siden at have bemærket »noget saadant«, skønt de
af Skaansomhed tav og endnu vilde tie, fordi de altfor godt
begreb, hvad Virkning en saadan Skandale vilde have paa
den bundhæderlige Tank.
Henrikka triumferede. Hun vovede allerede i sin Opførsel
mod Richards Hustru at vise noget mere stødende end Mangel
paa Artighed. Den umistænksomme Leopoldine betragtede
hende forundret og troede sikkert at have hørt galt, da
Henrikka med halv næsvis eller næsten foragtelig Tone kom med
Udtryk, som endnu ingen andre end hun selv forstod.
Men ved en saadan Lejlighed hørte jeg for første Gang,
Richard ytre sig med Strænghed.
— Jeg maa erindre Dig om, Henrikka, at hvis Du oftere
glemmer Dig i den Grad som nu, saa maa Du undskylde, at
jeg beder Dig om at søge et andet Hjem.
— Og jeg, svarede den frække Kvinde dristigt — hun var
bleven yderlig ophidset, fordi jeg hørte Tilrettevisningen —
jeg vilde ønske, at her ikke fandtes nogen, som glemmer sig
selv mere end jeg.
— Hvad mener Du? spurgte Richard hæftigt, med et
forbavset Udtryk. Mener Du maaske, at jeg ikke har Ret
til .at tage min Hustrus Parti imod Dig, fordi Du befinder
Dig i en Stilling, som fordrer Hensynsfuldhed? Men misforstaa
mig ikke, Henrikka, naar jeg siger: gør Dig værdig til denne
Hensynsfuldhed, og den skal ikke udeblive.
Efter disse Ord forlod han Værelset.
in
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
