Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Fru B.’s Hilsen til mig var paa en Gang fornem og kold.
Med næsten satirisk Glæde sagde hun til Leopoldine:
— Hvad var det for en lille Hemmelighed, Du viste Baron
U., og som Du skjuler for os? Ved Du vel, dette her kan,
min Tro, vække Mistanke hos den — som notabene, er
mistænksom.
— Du har jo selv kaldt det en Hemmelighed, sagde
Leopoldine smilende, og Du forstaar vel noky at man ikke
betror en Hemmelighed til tre.
Ved disse Ord saa jeg Fru B. og Henrikka veksle et Blik,
som jeg ikke havde vanskeligt ved at tyde.
Og da nu den værdige Frue, efter hvad hun troede at
have opdaget, ansaa det for næsten upassende at blive længere
i Leopoldines Selskab, tog hun snart Afsked, hentydende til,
at hun i den første Tid var meget optaget.
Efter dette viste det sig snart i hver Selskabskreds, hvor
Leopoldine lod sig se, at hun var faldet ned fra den Højde,
hvor hun før havde staaet. Man viste hende kun en afmaalt
Høflighed, saa helt og holdent uden fortrolig Hjærtelighed, at
Leopoldines Øjne snart begyndte at se uroligt omkring. Hun
kunde intet opdage. Men det forekom hende dog, som om
hun var fuldstændig ene, i hvilket Selskab hun end befandt
sig.....
Hvor jeg led, hvor jeg bebrejdede mig at være Skyld i
den uskyldige, ædle Kvindes Tilsidesættelse. Jeg vilde rejse,
men kom snart til den fejlagtige Overbevisning, at det vilde
skade hende endnu mere, men fra det Øjeblik, da denne
Beslutning fæstnedes hos mig, iagttog jeg den overordenligste
Forsigtighed; jeg viste mig mere broderlig fortrolig i min
Opførsel imod Leopoldine, og benyttede nu oftere et hvert
Tilfælde til at være sammen med Richard, som ogsaa paa sin
Side — det var det første Tegn fra ham, som vakte min
Opmærksomhed — syntes meget opsat paa at lade Verden
se og fornemme, hvor inderlig fortrolige og uadskillelige vi
var, men midt under dette, opdagede jeg i hans Øjne, at han
begyndte at fatte Mistanke.
Skulde jeg kaste mig til hans Bryst, bekende alt og saa
flygte bort for evigt, men samtidigt vise ham, at, selv om
jeg ikke formaaede at underkue min brødefulde Følelse, havde
jeg dog aldrig forraadt Venskabets Pligt eller Agtelsen for
Leopoldine ved at tilstaa hende min Kærlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
