Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Det varede ikke længe, inden jeg mærkede, at hun
ventede paa nogen. Hendes Blik fløj ofte med ængstelig Uro
til en anden Side end den, hvorfra hun var kommen, og
snart ilede hende i Møde en anden ung Pige, i hvis Arme
hun kastede sig, medens hun gav sine Taarer frit Løb.
— Min Gud, hvor Du ser ulykkelig ud i Dag, min
stakkels Nikoline, sagde den sidst ankomne. — Hvad sørger
Du over?
Og Nikoline (hører Du det Navn, Georg?) svarede med
en Stemme, som forraadte Sandheden og Dybden af hendes
Ord:
— Jeg sørger over, at jeg savner alt, Moder, Fader,
Søster, Broder — jeg savner fremfor alt et kærligt Hjærte 1
Hvis jeg ikke havde Dig, saa ... men hvor ofte kan vi være
sammen?
— Det er sandt! og for Din Skyld kunde jeg næsten
hade den gamle, skinhellige Kone ... Men jeg er vis paa,
at der nu har været noget særdeles paa Færde.
— Det er ikke rigtigt at klage over den, som dog har
vist os Velgærninger.
— Men Du er overdreven samvittighedsfuld. Hvem
kender ikke hendes Hellighed; hun taler til alle Mennesker
om en Kristens Pligt at tage sig af dem, der ingen
Beskyttelse har her i Verden, men naar ingen ser hende, hvorledes
opfylder hun saa disse Pligter mod Dig, den værgeløse?
— Ak, alt dette er intet imod, hvad hun nu har fundet
paa; hun vil tvinge mig til et Ægteskab, som jeg afskyer og
aldrig vil indgaa — tænk Dig, den forfærdelige, gamle Hr.
G., der er fuldt saa skinhellig som hun.
— Himlen bevare Dig!
— Gid den vilde. Men i Gaar sagde hun til mig med
et Blik, som jeg godt forstod: »Lystrer Du ikke, skal Du
komme til at føie Følgerne af Din Vægring.« Efter en saadan
Trusel ved Du, hvad jeg har at frygte. Og jeg har ingen
i den hele vide Verden.
Du kan forstaa de Følelser, min Søn, som greb mig ved
disse saa sørgmodigt udtalte Ord. Denne unge skønne
Skabning havde ingen at støtte sig til her i Verden — jeg havde
heller ingen.
Jeg var nu syvogtredive Aar, havde overlevet
Lidenskabernes Storme, jeg var pansret mod Kærlighedens Pile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
