Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
han endelig, rvstende af Glæde. Disse Papirer har oplyst Dem
om alt... Ale, al Naadens Gud — om jeg endnu en Gang
skulde have den Hjærtensglæde at se min gamle Herre, min
mest elskede Husbond!
Ved disse Ord sprang det haardt strammede Baand, som
hidtil havde sammenpresset Georgs Følelser.
— Min Fader, min Fader — min Moder, min stakkels,
elskede Moder I
Og han græd, hulkede og trykkede endnu en Gang
Igne-lius til sit Bryst, dette unge Bryst, som var rede til at
bølge ved hvert Vindpust, der trængte ind ad dets saa ofte
aabnede Dør.
— Lad mig straks komme ind i disse Taarn kamre, Hr.
Ignelius — ieg kan ikke vente til i Morgen.
— Vi har ikke saa langt til dem, Hr. Kaptejn, sagde
den gamle Mand smilende, idet han saa tydeligt genkendte
det hede, urolige Blod. — Lad os vente lidt ... det er jo
Nat endnu.
— Hvad — er det saa sent? ... Hvorfor er der da ikke
bleven sendt Bud efter mig?
— Her har været Bud to Gange, men da De ikke
indfandt Dem, gik Familjen baade til og fra Bordet, og nu
sover alle.
— Men ’den gode, gamle Ignelius, han vilde ikke lade
mig gaa for Vind og Vove i Nat!
Georgs Øie udtrykte en inderlig Tilfredshed.
— Jeg fulgte en Stemme, som kaldte mig hid, og her
har jeg staaet [paa Post. I Fald, tænkte jeg, lir. Kaptejnen
vil noget eller trænger til noget naar han er færdig med at
læse (jeg indsaa, at kun et Æmne saaledes kunde optage min
kære Husbonds Søn), saa maa han ikke være ene.
— Og hvad kunde jeg vel trænge mere til end til at
træffe en Ven, som har kendt, elsket og lidt med den, hvis
Skæbne har bevæget og rystet min Sjæl, saa at jeg næppe
tilsidst vidste, om jeg ikke levede med i Hvirvelen af alle
disse forfærde ....
Her tav Georg pludseligt. Med fuld Klarhed stod det
for hans Erindring, at der var en Hemmelighed, som Ignelius
ikke kendte, en Hemmelighed, som for bestandigt skulde være
indesluttet i hans eget og hans Faders Bryst.
— Ak, sagde han sagte og med et Udtryk af uendelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
