Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
rødmende. Men jeg beder Dig for Guds Skyld, Fa’er, at Du
ikke fornedrer os ved at give ham Vink, som Du, hvis de
toges for gode Vare, vilde benytte Dig af paa en saa smuk
Maade.
— Vist ikke nej, vist ikke nej; jeg agter ikke at sige et
Ord om den Ting ... Men ved Du hvad, min Pige, Du
kommer vistnok til selv at føre de Sager hjem, Du har ført
bort. Jeg tænker det er bedst, Du i Morgen Formiddag, hvis
Vejret bliver godt, tager en lille Tour over til Johannesskæret
— det vil give mindst Anledning til Mistanke. Bernt og
Svend følger med for at ro Baaden. Naar Du saa har forladt
Gravene, hvilket ikke bør ske, før efter at det er bleven mørkt,
lægger Du paa Hjemvejen til ved Mosholmen. Ser Du da
to Lys i det venstre Kvistkammervindue her fra Strand\ saa
ved Du, at jeg har funden Vejen klar. Har jeg derimod
opdaget mindste Tegn til Fare, er der mørkt, og i det Tilfælde
lader Du Godset ligge urørt.
— Naa, lad saa være ... Men Du maa ogsaa iagttage
den Forsigtighed saa sent som muligt at forlade Røsø og paa
ingen Maade give Signalet, hvis Du ikke med egne Øjne har
set Toldassistenten og fundet ham sengeliggende.
— Det er en Aftale!
Nu lavede Fanny Aftensmaden i Orden. Og ved Ottetiden
tog Grosserer Holmer afsted for at udføre sine Forretninger
til Lands ...
Da Fanny var bleven ene med sine Tanker og
Bekymringer, gik hun op og ned af Gulvet i sit ensomme Kammer.
Men hvor længe hun end grublede og spekulerede paa de
vigtige Anliggender, hun var nødt til at virke i, bortdunstede
dog disse Grublerier og Spekulationer — og i Sjælens Spejl
stod atter et Billede, som drog alle hendes Tanker og Følelser
til sig.
Dette elskede Billede forlod næsten aldrig Fanny; det
var hendes Ven, hendes Fortrolige, hendes Trøst, hendes alt.
— Georg, min stakkels Georg, hvor er Du nu, hvor
dvæler Du, da Du ikke kommer tilbage ... hvor?
Først en fjorten Dages Tid senere fik hun noget at vide
om Georgs Skibbrud og om, hvor han derefter opholdt sig.
Endnu nærede Fanny noget Haab; endnu kunde hun sukke
efter ham, drømme om Glæden af hans Tilbagekomst og i
Indbildningen se og høre, hvorledes han med sit varme Hjærte
IH. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
