Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
hemmeligt Hværv, mærkede han ikke, at nogle Skikkelser
listede sig omkring i Skyggen af et gammelt Pakhus og
endnu mindre, at disse Skikkelser var tre af de dristige
hadefulde Røsøkarle, som allerede længe havde givet Agt paa
Toldkutteren, og, da den landede, lagt sig i Baghold. Men
han fik snart at føie til hvilken Grad han havde glemt al
Forsigtighed-, pludselig fik han et Nakkedrag som var nær
ved at kaste ham omkuld.
Ture Gran var hverken fejg eller ueffen til Forsvar, naar
det gjaldt en Kamp paa Næverne. Men mod en Overmagt
af tre Personer blev han dog nødt til at anvende Lungerne
for at tilkalde sine Medhjælpere, men inden disse, som var
i Færd med at beslaa Sejlene, kunde komme ud af Kutteren
og op til Stedet, var der haglet saa mange Rap af
muskelstærke Hænder ned over hans Hoved, Ansigt, Ryg og Arme
at Karl og hans Kammerat, i det samme, de forpustede kom
til, saa deres Husbonde falde næsegrus til Jorden, medens de
tre Angribere greb til Harens Vaaben med en saadan
Hurtighed, at Toldkarlene denne Gang maatte opgive Hævnen og
i Stedet for nøjes med at opfylde den mere paatrængende
Pligt at efterse, hvorvidt der endnu fandtes Gnist af Liv i
deres faldne Befalingsmand ...
Morgenen efier denne Nat finder vi Toldassistenten
liggende i Fru Strømstens bedste Gæstekammer.
De blaatærnede Gardiner omkring Sengen var trukne for,
og de korte, uregelmæssige Aandedrag der indenfor forkyndte,
at Hr. Ture sov.
Nu aabnedes Døren og Toldassistenten (som aldrig sov
med mere énd det ene Øje, med mere end det ene Øre) rejste
sig, uagtet han var som lammet i hele Kroppen, og spurgte
hæfligt den indtrædende Pige, om Karl ikke var kommen med
Doktoren.
— Nej, endnu har vi ikke set noget til ham. Doktoren
har vel ikke været hjemme — men vil Assistenten ikke have
Kaffe?
— Jo, lad gaa!
Da Pigen var forsvunden, rejste Hr. Ture sig helt op.
Han strakte først den ene Arm, saa den anden, rettede
Benene og følte med inderlig Fornøjelse, at de uvurderlige
Lemmer begyndte at genvinde, om ikke deres Spændstighed
(det vilde vel vare en Tid endnu) saa dog i det mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
