Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
stikke Næsen frem efter den Dravat, de fik i Forgaars. »Jeg
maa derfor«, tænkte jeg, »lige saa godt først som sidst følge
den anden Ordre og tage op til Ersengen; der kan jeg i det
mindste faa at vide, om Rasmussen er borte. Er han ikke
det, har vi godt Haab om at snuppe hele Kagen.«
— Naa, min Beregning slog vel til f
— Ja, nu skal De høre ... Hele Dagen igaar snusede
jeg omkring Ersengen for at holde Udkig efter Holmer. Jeg
vovede mig ikke frem før i Mørkningen. Men saa kunde jeg
ogsaa nok, forklædt og malet i Ansigtet, som jeg var, stole
paa ikke at blive genkendt; der var ingen, der sladde ane at
Snuser-Karl ståk i den Forklædning — men Snuser-Karl var
Mand for at tage hele Kodiljen ved Næsen.
— Jeg véd nok, at Du er en Mand af uskatterlige
Fortjenester, men dem kan Du gærne gæmme for Øjeblikket; de
skal ikke blive ubelønnede, naar Tid kommer ... Til Sagen.
— Ja som sagt — i Mørkningen gik jeg dristigt frem og
traadte ind i Rasmussens Stue. Rasmussen selv sad ved
Skorstenen og snittede Pinde. Jeg bad om Nattekvarter og fik en
Slagbænk i Stuen; jeg lagde mig straks, idet jeg diskede op
om Føret og om Træthed.
— Videre, videre 1
— Ja, saa gik de jo til Sengs den ene efter den anden,
og snart hørte jeg Rasmussen sove saa fast og saa trygt, som
om han aldrig havde tænkt paa at køre med Smuglergods.
Selv var jeg, forstaar Assistenten nok, lidt mat i Sokkerne
efter al den Farten om, og jeg blundede allerede med det
venstre Øje, da jeg paa en Gang fik Liv i alle Lemmer,
uagtet jeg naturligvis snorkede, saa det knagede i hele Huset.
Det, der satte Liv i mig, var en Hest som vrinskede...
— Saa skynd Dig dog lidt, mumlede Assistenten.
— Oho, min gode Hr. Assistent! sagde Snuser-Karl med
den Fortrolighed, som fælles Interesser plejer at medføre, det
er ikke sundt i Deres Tilstand at tage Sagen saa hidsigt.
Desuden véd De nok, at jeg ikke vilde give mig saa god Tid,
hvis der var Hastværk paa Færde, men nu tænkte jeg som
saa: Hvis Assistenten nu tog sin Død af bare Glæde, saa
vilde det falde tungt paa min Samvittighed.
— Jeg kan mærke, at Du er i usædvanlig godt Humør,
svarede Assistenten, idet han anstrængte sig for at bevare en
Smule Ro, og da jeg deraf kan slutte, at Du atter har fundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
