Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Hr. Ture var nær ved at kvæles af sin grænseløse
Harme.
—Jeg skal huske ham ... Hvad Beslutning tog de saa?
— Efter store Tilbud og en hel Del Snakken frem og
tilbage, blev det endelig besluttet, at Rasmussen skulde møde
paa Strand i Morgen Aften ved den nævnte Tid. Og for at
være rigtig sikker paa ikke at blive overraskede ... hi, hi hi \
jeg havde nær bidt Lagnet i Stykker for ikke at skoggerle
... skulde Holmer i Formiddag tage her over til Røsø for
at faa at vide, hvordan det stod til med Assistenten og
derefter afgøre, om han kunde ro hjem med Varerne, som han
havde lige ved Haanden, sagde han.
— Se, se! altsaa alligevel paa en af Holmene ... godt,
godt, fortræffeligt 1 ... Men det var dog pokkers, at Holmer
kommer her til.
— Saa meget desto bedre! De kan jo nok gøre Dem
lidt daarligere end De er, og Olaus og jeg skal gaa og drive
den af, som om vi havde i Sinde at blive liggende her en hel
Maaned. Holmer var ikke med, da Krudtet blev opfuAdet;
han lader sig nok narre, naar han ser os alle tre i Stilhed«
Og saa snart han er taget bort igen, gør vi os klar og kommer
efter ham i god Tid.
— Ja, de kan ikke slippe os ud af Hænderne, og det er
Kontrabande, som vil give os god Fortjeneste, den største,
vi har haft, siden vi begyndte at sejle sammen.
— Ikke at tale om, hvad De vinder for egen Regning
ved at faa Hævn over Holmer.
Karl var betydelig dristigere end salig Østerberg. Medens
denne altid vilde gaa bagefter sin Foresatte, ønskede Karl
derimod intet hellere, end at gaa foran ham. Men Hr. Ture
tog sig i Agt for, at det skulde komme saa vidt. En Gang
imellem lod han vel, naar Vinden blæste fra en vis Kant, sin
Myndigheds Sejl ligge klodsrebede, men bedst som det var,
vendte Vinden sig — saa ståk Hr. Ture et Reb ud ... saa
et til ... og naar saa hele Sejlet udbredte sig, blev det
Snu-ser-Karls Tour at rebe og ufortøvet hejse Subordinationens Flag,
thi det stod i Toldassistentens Magt at skade Karl i det
mindste lige saa meget, som Karl kunde skade ham.
— Men ikke et Ord hørte Du om Stedet, hvor de havde
gæmt Varerne? spurgte Hr. Ture, der lod som om han ikke
havde forstaaet den sidste Hentydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
