Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
det forekom ham, sørgmodigt tilhviskede ham: »Dine gode
Dage er forbi — begynd nu atter at tælle Dine Synder.«
Den stakkels Eneboer. Den henrundne Tid tændte paa
ny sine Lys omkring ham, Skyggen fra de dødes Rige tog
atter Plads ved hans Leje, paa sine Knæ bad han Himlens
Herre forbarme sig over hans Elendighed og gengive ham
Freden.
Men Freden kom ikke. Thi efter den mørke Fortids
Billeder kom Forsmagen paa det Øjeblik, da han ved Dagens
Lys skulde gense sin Søn.
Denne Nat genvakte Erindringen om de utallige Nætter,
han fordum havde gennemvaaget paa samme Maade.
Hvorledes havde han da kunnet udholde at lide saa uhørt, fra
Dag til Dag, fra Nat til Nat at tælle ny Smærtens Timer?
Gud havde i sin Barmhjærtighed sendt ham en lang
Lindringstid. Kunde det være muligt, at denne samme
forbarmende Fader, nu, efter at han var bleven gammel og
Sjælen ikke mere havde Ævne til at modstaa de tærende
Kvaler, vilde tilstede, at han mistede sin Støtte, sit Haab,
sin lykkelige Tro paa en glad Udløsning og atter blev stødt
nd i det bundløse Dyb, af hvilket han var bleven draget op ?
Og endnu en Gang bad han, bad, medens Angst^vedens
kolde Draaber fugtede hans Pande:
— Giv mig Fred, o Fader, og ethvert jordisk Ønske
skal være dødt for mig ... Jeg føler det nu, jeg har ikke
forstjent den Naade, der har husvalet mine sidste Aar. Jeg
har, for at tilfredsstille mit hemmelige Hovmod, næsten ledet
min Søns Hjærte paa Afveje, jeg har altfor ivrigt bedet om
det, der maaske ikke vil være ham gavnligt, for at jeg selv
kunde vinde den Lykke, at se min Ætling komme i Besiddelse
af sine Fædres jordiske Gods ... Nej, ingen Ro ...
Nikoline, ak Nikoline jag dem bort, alle disse Gengangere, som er
kommen tilbage ... Nikoline, hellige Engel, jeg hører ikke
Dine Bønner–bed, bed, saa at jeg kan høre Lyden af
Din Stemme!
Og i sin overspændte Stemning syntes Letsler at høre
himmelske Toner, høre, hvorledes Nikoline endnu en Gang
ved Alfaders Trone søgte at udvirke Naade for den
bodfærdige Synder; og i den samme stærkt overspændte
Sindsstemning syntes han ogsaa at se, at for hver Bøn faldt der
en Lys-Straale ned paa den forklarede Kvindes Haand, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
