Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
meddele Sønnen, hvorledes nogle faa Timer havde omstyrtet
baade Planer og Ønsker. Paa den anden Side frygtede Georg,
i Erindringen om sin Faders gamle Yndlingsplan, for at saare
ham dybt, naar hai* udtalte, at netop de Oplysninger, han
havde indhentet af Papirerne, havde haft en helt anden
Indflydelse, end de havde haft til Hensigt; i Stedet for at styrte
ham i Elviras Favn, havde de bragt ham til Besindelse.
En kort Tid sad de saaledes tavse. Det var Georg, som
først brød Tavsheden, thi af Udtrykket i Faderens
Ansigtstræk forstod han, at denne ikke havde i Sinde at gøre
Begyndelsen.
— Elvira har været her, Fa’er.
— Ja, min Søn.
— Og Du fandt vel alle Dine gode Tanker om hende
bekræftede, overtrufne?
— Jeg fandt hende, som jeg havde forestillet mig hende
— saaledes som Du havde skildret hende for mig.
— Hvorledes skulde jeg for to Aar siden kunne skildre
hendes Udseende? Ingen kan skildre Elvira ... Og dog,
Fa’er, har jeg atter haft Styrke til at forlade hende.
— Har Du forladt hende for at vende tilbage, eller har
Du forladt Helgenæs (her gik dog et let Suk over Letslers
Læber) for aldrig mer at vende tilbage dertil?
— Vil Du kunne tilgive mig, hvis det sidste var Tilfældet,
hvis jeg, til Trods for Din varme Bøn i de sidste Linjer
(eller maaske netop som Følge af denne Bøn, der kun alt
for meget stemmede overens med min egen lidenskabelige
Tilbøjelighed), besluttede at rive mig løs, besluttede i bedre
Forstand at føre mig Dine Lidelser til Indtægt, idet jeg fulgte
den Formaning, som Du fremsætter i Begyndelsen?
Georg tav; han havde ikke Mod til at se paa sin Fader,
indtil han, overrasket af hans Ord, hurtigt løftede Hovedet.
— Hvis Du, Georg, efter Gennemlæsningen af mine
Papirer, har faaet, bedre Lejlighed til at bedømme Kampen i
Dit eget Hjærte, saa takker jeg Gud, fordi mine Vildfarelser
har oplyst Dig, og langt fra at føie mig saaret af, at Du
ikke har taget Hensyn til mit udtalte Ønske, agter jeg Dig
tværtimod om muligt endnu højere, fordi Du, uagtet denne
forførende Opfordring, hellere valgte den Vej, som Din
Samvittighed opfordrer Dig til at følge. Gud selv har da villet,
ni 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
