Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
lille Visit paa Morgenstunden, kommer deraf, at han har
haft Hænderne fulde der hjemme, for at låve i Stand til et
større Gilde. Og nu vil han indbyde Kaptejn Letsler og den
fTamle Herre ... Ingen nej, Hr. Letsler, det hjælper Pinedød
ikke!
Og det hjalp heller ikke, thi Georg gik over paa
Karolus’ Parti, og nu sad de alle fire, Letsler, Georg, Karolus og
Nisse i Baaden, som snart stødte mod Gravenes
Landgangsbro.
Paa Broen stod gamle Elias, svingende med Huen ud
mod de kære Gæster, og bag ved ham stod den smukke
Johanne med Drengen.
Niende Kapitel.
Efter at Grosserer Holmer paa Grund af fuldstændig
Sjælssvaghed havde holdt Sengen i flere Uger, begyndte han
omsider at bruge sine medtagne Kræfter og færdes oppe.
Men han var saa modløs, saa nedslagen, saa forsagt, at han
ikke formaaede at tænke ud over den nærværende Tid. Det
eneste han kunde, var uophørligt at klage over sine Ulykker
og fra Dagens Begyndelse til dens Ende bebrejde Fanny, at
hun var Skyld i alt, hvorhos han, ligesom for at hævne sig,
som oftest tilføjede den Forsikring, at hun kunde være
overbevist om, at der nu ikke mere var nogen, der spurgte efter
hende, og at hun nok fik Lov at gaa i Fred for Friere, da
hun ikke kunde vente at faa en Øre i Medgift.
Med næsten overmenneskelig Taalmodig hørte Fanny paa
alt dette, men hun hørte det ikke under ligegyldig
Sorgløshed; men da hun i sin Sjæl følte, at hendes Fader, i det
mindste paa en vis Maade, havde Ret, blev hun aldrig træt
af at opmuntre, at trøste og forespejle ham en bedre
Fremtid, og dette uagtet hun for sig selv ikke ventede nogen
Glæde af Fremtiden; thi efter at Underretningen om Georgs
Skibbrud og hans Ophold paa Helgenæs havde føjet sig til
hendes øvrige Sorger, nærede Fanny den Anskuelse, at hans
Hjærte var uigenkaldelig tabt for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>