- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
123

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

123

— Begge Dele, det forsikrer jeg!

— Det vil jeg overbevises om ... Jeg ved, at de Løfter,
Du sidst gav, næppe var bleven kolde paa Dine Læbçr,
førend jeg blev glemt for hende, som Du søgte at glemme hos
mig. Derefter rejste Du bort. Hjemsøgt af Anger over Din
Letsindighed skrev Du mig til og forsikrede mig i flere Breve,
at Du betragtede Dig som min Trolovede Jeg svarede ikke,
fordi Du sendte mig disse Forsikringer fra fremmede Lande
— jeg vilde se, hvorledes Du vilde handle, naar Du kom
hjem.

— Men det har Du jo set nu, Fanny 1

— Ja, jeg har set, hvorledes Du har handlet, efter at
Du er kommen til Johannesskæret, men jeg savner enhver
Kundskab om Dine Handlinger i den Maaned, Du levede paa
Helgenæs. Kan Du paa Samvittighed — som om Din Moder
hørte os — sige, at Du ogsaa der har betragtet mig som Din
Trolovede?

— Som saadan kunde jeg jo ikke betragte Dig, Fanny,
da jeg ikke havde faaet Svar fra Dig, men ... Nu gik Georg
fra Koncepterne; lyve vilde han ikke, og at sige Fanny, i
hvilken Grad han havde været hende utro, det vilde han heller
ikke. Oprigtighed kunde være god nok, men den kunde
ogsaa fornærme hende saaledes, at ingen Forsoning mer blev
tænkelig.

Fanny var. dog ikke til Sinds i dette vigtige Øjeblik
at skaane hverken ham eller sig selv. Hun tillod ikke, at
deres Lykke blev bygget paa en falsk Grund.

— Georg — sagde hun inderligt og hendes milde,
uendelig skønne blaa Øjne fæstedes med et bedende Blik paa
hans — Du maa ikke bedrage mig. Er Din Kærlighed til
Elvira opflammet paa ny? Sky ikke at sige mig Sandheden
... den kan jeg tilgive Dig, men aldrig, at Du bedrager
mig.

— Du faar mig til at rødme og skamme mig for mig
mig selv, Fanny, og det lige over for Dig, den trofasteste og
reneste af alle Kvinder.

— Altsaa ... Du elsker hende ... elsker hende højt —
jeg ved, hvorledes Dine Følelser er.

— Ja, Fanny, jeg elsker hende med en Lidenskab, for
hvilken jeg selv mere end en Gang har maattet gyse, og jeg
har været saa svag (det er ikke let at sige det, men da Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free