Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
overtydet om, at Du har bundet mig med Lænker, som kun
Døden kan løse.
— Ja, med Lænker, men ikke med Kærlighedens 1 —
Fanny rystede sagte paa sit skønne Hoved. — Du elsker
mig ikke mere, Georg, ikke en Gang halvt saa meget, som da
Du for et Par Aar siden fremsatte samme Bøn som i
Dag ....
Og nu var Fanny i Overmaalet af sin Sorg nær ved at
briste i Taarer, men den stærke Kvinde besejrede sin Svaghed.
Forrige Gang, da de var i en næsten lignende Situation, kunde
det være tilgiveligt at græde, men i Dag vilde det blive en
Plet paa hendes kvindelige Selvfølelse ... nej, koste hvad det
vilde — græde skulde hun ikke.
Hæftigheden i hendes Stemme og Bevægelser havde dog
i samme Grad røbet den Smærte, hun vilde bekæmpe, som
Taarerne vilde have røbet den. Georg, som hele Tiden havde
staaet foran hende, kastede sig nu ved Siden af hende i Sofaen,
greb paany hendes Hænder, og, greben af Samvittighedens
lydelige Bebrejdelser, forsikrede han, at han aldrig i Livet
vilde finde Lykken, hvis han ikke modtog den af hendes
Haand.
— Du, min Barndoms fortrolige, min Ungdoms Ideal,
Du, som levede, lever og evigt, evigt vil leve i min Sjæl —
forlad mig ikke. Jeg føler en Dødens Kulde om mit Hjærte,
naar jeg tænker paa de skrækkelige Ord: for evigt skilt fra
Dig ... Fanny, Fanny, vend Dig ikke bort ... Tro mine
Ord, de mener det ærligt med os begge to.
— Det ved jeg, Georg, — jeg vai, at Du i dette Øjeblik
tror, at Du ikke kan blive lykkelig uden mig. Men husk paa,
det er ikke længe siden, Du ansaa det for en Lykke, højere
end enhver anden, at blive Elviras Mand — og naar Du er
kommen tilbage til hende, vil Du tro det paany ... I disse
Kampe mellem den Lidenskab, der blusser for hende, og det
blege Ungdomssværmeri, som nu og da flammer op for mig,
lider Dine Kræfter. Du bliver utilfreds med Dig selv og hele
Livet. Derfor, Georg, lyt til Din Barndomsvenindes Raad:
søg at forjage den smukke Vildfarelse, hvori Dit ædle Hjærte
og Din følsomme Samvittighed er fangen, og naar det lykkes
Dig at se fuldstændig uhildet paa disse Forhold, vil Du finde,
at Du med egentlig Kærlighed kun har elsket en, og denne
ene er Elvira. Hendes glødende Sjæl, hele hendes Væsen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
