- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Tredje Del /
142

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142

med et Blik og et Smil saa fuldt af blid Overtalelse, at han
maatte vende sig bort for ikke straks at blive besejret — saa
er jeg just ikke bange for dem.

Nu var det Tid for mig at falde ind med en hel Styrteso
at Forsikringer om, at ingen Ubehageligheder, som det stod
i menneskelig Magt at forebygge, skulde møde min elskede
Ledsagerinde. Hvem kunde være mere ængstelig for hende
end jeg....

— ... og saa vilde Du lade Fartøjet skøtte sig selv,
afbrød min gamle Chef mig med et spottende Smil.

— Nej, nej, Fa’er, det skal vi nok passe, sagde Elvira
muntert.

— Og har Du Hjærte til at lade mig blive ene tilbage,
Barn? spurgte han sagte.

Baade jeg og Elvira var nu afvæbnede, om end jeg for
min Del fandt dtt haardt nok, at jeg, i min forestaaende
Værdighed som Ægtemand, saadan straks skulde give elter.

Imidlertid syntes Kommandørkaptejnen, at vi begge
tilsammen dannede en saa bedrøvelig Gruppe, at han maatte
le hjærteligt af den pludselige Forvandling. Da det Humør
vendte tilbage, begyndte jeg igen med mine indtrængende
Bønner, og tilsidst gav han efter, thi han saa nok, uagtet
Elvira ikke sagde et eneste Ord mere om den Ting, hvorledes
det stod sig ogsaa med hendes Ønsker.

Altsaa følger min Hustru mig nu paa mit Skib! Dette
er noget, som ingen Kommentarer behøver.

Men endnu en Indvending havde Kommandørkaptejnen i
Beredskab. Hvem skulde forsone Tante Rezia med den
storartede Tilsidesættelse, der blev hende vist, ved at to saa
vigtige Sager blev afgjorte uden hendes Raad?
Kommandørkaptejnen havde, betaget af en Smule Frygt for de utallige
Modsigelser, der ventede ham, ikke endnu omtalt, at der skulde
lyses paa Søndag, og naar hertil nu kom den anden Nyhed,
at Elvira straks efter Brylluppet gjorde mig Selskab paa
Rejsen, mente han, at det blev alt for meget paa en Gang.
»Hun faar et Slagtilfælde og dør«, sagde han, »og saa sidder
jeg der fuldstændig ene og forladt.«

Elvira paatog sig at forberede den naadige Tante fint og
varligt paa Bryllupet, og jeg foreslog, hvad da ogsaa
enstemmigt blev vedtaget, at jeg, ved min Ankomst til Helgenæs,
tillidsfuldt og vel bekendt med den Indflydelse, hun udøvede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:28:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/3/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free