Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
stille Lykke er vistnok ogsaa paalideligere end den, der kun
beruser lige i Øjeblikket.
— Er min Lykke Dig en Torn i Øjet, eftersom Du er i
Stand til at saare mig saa dybt? udbrød Elvira, idet hun
hurtigt rejste sig og skød Stolen bort.
Med Forbavselse og Bedrøvelse saa Vendela, hvor dybt
Elvira var fornærmet. Vendela anede ikke, at hun i sin
Harme havde anslaaet en Stræng, som Elvira selv, endogsaa i
sin højeste Lykke, ikke kunde lade være at røre ved, men
som var farlig for nogen anden at komme nær.
— Min Gud, Elvira, hvor kan Du tage et Par Ord saa
ilde op ? Det ærgrede mig, at Du kunde tro, at Henning og
jeg ikke en Gang var i Stand til at forstaa Eders Følelser.
— Og dog har jeg Ret deri. Thi hvis Du havde
forstaaet dem, vilde Du ikke have udtalt Dig saaledes, som Du
gjorde. Men, kære Vendela, det er altfor barnagtigt af mig
at spilde min kostbare Tid med at harmes over noget, som
Gud ske Lov aldrig vil indtræffe. Du skal faa at se, Vendela,
at, hvor hæftig vor Kærlighed end er, vil den dog overleve
baade ti og tyve Aar.
— Gid den maatte overleve de tredive, sagde Vendela
formildet. Men hvis Du nu ikke havde kunnet følge Din
Mand paa hans Rejse, saa vilde Sorgen jo allerede have
begyndt nogle Dage efter Brylluppet.
— Har Du nogensinde kunnet tro (et noget spotsk Smil
fløj over Elviras Læber), at jeg nogensinde har tænkt paa at
blive hjemme? Nej, i samme Øjeblik, vi blev forlovede, var
det min urokkelige Beslutning, at Bryllupet skulde holdes saa
tidligt i Foraaret, at jeg kunde følge med ham. Jeg havde
jo ikke haft et Øjebliks Ro, hvis jeg fra Begyndelsen af havde
maattet frygte for Adskillelsen.
Medens Elvira sagde dette, havde hun genoptaget sit
Arbejde. Men endnu fandtes den høje Farve paa hendes
Kind, og Øjet lynede af den nylig vakte Harme. Da
traadte Kommandørkaptejnen ind med et aabnet Brev i
Haanden.
Han saa ud som En, der ikke har noget videre behageligt
at meddele.
— Det er vel ikke fra Georg, Fa’er.
— To netop! Han kan ikke være her før Aftenen forud
for Brylluppet. Jeg tænkte det nok, eftersom der skulde gøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
