Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
lukkede Dørre. Da sagde han, idet han befriede den gamle
Mand fra Byrden og sluttede ham i sine Arme:
— Vær vis paa, kæreste Hr. Ignelius, at selv om han
ikke personlig er tilstede, er han her dog med hele sin Sjæl
Hvor han vil være lykkelig paa denne Dag — ja, jeg føler
paa mig selv, at han vil græde af Glæde, efter at han har
fældet saa mange Taarer af Smærte. Og han skal faa at
vide, hvorledes hans højre Haand, hans højt agtede Ven,
gaar her og laver i Stand og glæder sig, ligesom han selv
vilde have gjort, hvis Skæbnen havde tilladt ham at blive
paa sit kære Helgenæs.
Nu maatte Ignelius tage Lommetørklædet frem; Mindet
om hans forrige Husbond var saa indlevet i hans hele
Tilværelse, at de udgjorde ét.
— Ak, sukkede han, en Gang haabede jeg, at hans
Bryllup skulde staa her ... Men hvor stod det? Hvilke
Venner og Frænder var tilstede ved det? Ikke en Gang
hans ældste Tjener fik...
— For Guds Skyld, lad os ikke tale om det, afbrød
Georg ham ivrigt. Tænk hellere paa, hvor vidunderligt
Forsynet har føjet det, idet det tillader Vilhelm von U.s Søn at
holde sit Bryllup i disse Sale — og saa hvilket Bryllup, Hr.
Ignelius!
— Ja, ja, Gud har været meget naadig, Hr. Kaptejn!
Thi en stor Glæde er det en Gang, den første i min lange
Tjenestetid, at se en saadan Fest fejres her ... Men lov mig
en Ting i Dag. da De er saa lykkelig, Hr. Kaptejn.
— Hvad da. gamle Ven?
— At, naar den Tid kommer, da De alene regerer her,
•disse Stene ... Den gamle nikkede betydningsfuldt, idet han
saa ud ad Vinduet.
— Vær kun rolig, Hr. Ignelius, de skal faa Lov at hvile
paa Havets Bund — det lover jeg bestemt!
— Selv om Frøkenen (til den Tid Friherreinden) skulde
sætte sig der imod? Hun er lidt aparte i den Slags Ting og
tror ikke paa, at de har noget at betyde.
— Jeg tror heller ikke, de har noget at betyde, sagde
Georg, pludselig betaget af en ubehagelig Følelse, hvis
Udspring Ignelius var langt fra at ane ... Men ene og alene
for en Gang at faa Ende paa de velsignede Sagn, maa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
