Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
mig ihjæl, det siger jeg ved Faders Bibel og saa sandt som
jeg er ærlig ... Men se nu en Gang, hvad det andet om
Fattigpengene angaar, saa var det et smukt og kristeligt
Træk af Kaptejn Georg, og jeg føler mig formelig fristet til
Hovmod, fordi han har anset mig god nok til at udføre denne
Kommission, som jeg ogsaa paatager mig at udføre efter
bedste Samvittighed. Men det andet, Hr. Letsler, det har jeg
ikke gjort mig fortjent til. Har jeg ikke selv været saa lykkelig
ved at være her, og har jeg ikke haft det som Blommen i
et Æg?
— Hvad er den Ubetydelighed, jeg kan gøre for Dig,
mod alt det, Du har gjort for mig? Hvilket ulykkeligt
Menneske var jeg ikke, da Du kom hertil? Du lærte mig at
bære min Byrde, Du lærte mig, hvorledes jeg skulde
formindske den — kan Du huske den Morgen, da Du sagde,
at jeg var bleven befriet fra de onde Magter?
Nisse nikkede atter. Han var for dybt rørt til at kunne
sige noget, men hans Ansigt og fremfor alt hans Øjne
udtrykte den inderlige og glade Taknemmelighed, han følte
over Letslers Ord ...
Som de nu sad der saa lykkelige sammen, Eneboeren og
hans trofaste Selskabsbroder, hørtes lette Fjed udenfor paa
Klippefladen.
Nisse rejste sig hurtigt og aabnede Døren. Men derefter
gik han ned og satte sig ved Stranden.
— God Aften, Hr. Letsler, lød en mild og blid Stemme.
Det var Fanny, som kom for at besøge sin gamle Ven.
— Guds Fred, Du min elskede anden Datter 1
Letsler hverken vilde eller kunde bekæmpe sin
Bevægelse, og for første Gang under sit lange Bekendtskab med
den unge Pige, aabnede han sin Favn for hende, idet han
anede, at hun nok kunde behøve at trykke sig op til et
Hjærte, som forstod hendes.
Villigt og ømt lagde Fanny sit Hoved til sin faderlige
Vens Bryst. Hun græd ikke, heller ikke lagde hun ved den
mindste Mine noget stærkere Sindsoprør for Dagen. Længe
blev hun dog i denne Stilling, som visselig var hende
dyrebar, thi da hun et Par Gange løftede sin Kind for at trække
sig tilbage, sank den atter ned ... Ved dette Hjærte havde
Georg jo saa ofte hvilet.
Omsider rejste hun sig helt, og med dyb Følelse, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
