Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Glimtet af et og andet udspændt Sejl saas i det fjærne.
— JeÉ> ga<i n°k vidst, tænkte Drengen, der sad og
vuggede op og ned i Baaden, om vi aldrig skal hjem i Aften?
— Og han tog Mod til sig og raabte: — Det bliver snart
mørkt, Frøken.
Fanny for op af sine usalige Drømme.
— Nu kommer jeg, svarede hun, idet hun hurtigt rejste
sig. Denne Lyd af Drengens Stemme gjorde hende godt;
det var jo et Menneskes Stemme ... nylig syntes hun, hun
var saa ganske ene.
— Fader i Himlen — hun strakte de foldede Hænder
op mod den blaa Hvælving, hvor hendes venlige Stjærner
havde begyndt at lyse — Fader, forbarm Dig over mig____
nu, nu trænger jeg til Digl
Og Stjærnernes Herre forbarmede sig atter over den
stakkels bedende, saa at hendes lange Vej gennem Livet ikke
blev helt uden Roser.
De blomstrede i hendes eget Hjærte.
Fjortende Kapitel.
Billeder fra Dagen efter Bryllupet.
Baron Henning, iført den ny, elegante Morgenfrakke, sad
foran Spejlet og barberede sig.
Imellemstunder hvilede dog Arbejdet, medens Hr.
Baronen, med den venstre Arm støttet paa Bordet, i ligegyldig
Adspredthed, skubbede den guldbroderede Røghue (Vendelas
Brudegave) snart højere op paa Panden, snart paa Snur og
snart ned igen, uden at dog nogen af Delene vilde falde
rigtigt i Smagen.
Foran et andet Spejl stod hans unge Friherreinde og
fæstede den sidste Naal i Kniplingskraven.
Paa Ægtemandens Ansigt hvilede en Sky, paa Hustruens
denne svævende Uro, som røber Frygt for, at hvert Ord,
in
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
