Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
— O, Henning (Vendela tog Lommetørklædet fra det
rødmende Ansigt), hvor Du gør mig lykkelig!
— Det er jeg overbevist om, min Ven, og jeg haaber,
at Du al Tid vil kunne maale Din huslige Lykke med
hvil-kensomhelst anden Kvindes, men mit Sind kommer ud af sin
sædvanlige Ligevægt, naar jeg tænker paa den Fejlregning,
jeg mente. Havde denne Lykkeridder, vor elegante Kaptejn,
holdt sig paa sin Plads i Skærgaarden og giftet sig med
Mamsel Holmer (en Skønhed, ti Gange for god til ham), saa
— forstaar Du — vilde Elvira ganske romantisk have moret
sig med at begræde sin Ungdomskærlighed, til det var for
sent at tænke paa nogen anden. Og til hvem tror Du vel,
at hun havde testamenteret...
— For Guds Skyld, kære, kære Henning, hvor...
— Hys! der kommer nogen ude i Korridoren ... I Dag
er Du ganske smuk, Vendela ... træk den bageste Sløjfe i
Din Haarpynt lidt længere ned mod Haaret ... Men det
væda ogsaa et satans stolt Fruentimmer, denne Skærgaardsdame
— jeg vilde ønske til Gud, hun havde været lidt mindre
nøjeregnende.
Paa første Sal i den højre Fløj var en lille, fortryllende
smuk Bolig nylig bleven ordnet.
Der, ved Vinduet i et Kabinet foran Soveværelset, stod
de nygifte Arm i Arm.
Elvira bar endnu den hvide Morgendragt, og Folderne
af det bløde Musselin bøjede sig fortroligt ind til de ædle,
plastisk rene Former. De lange, sorte Lokker var endnu ikke
opfæstede, men snoede sig let omkring Halsen. Men den lille
Ungkonekappe, som snart skulde fængsle dem, laa paa
Sofakanten ved Siden af Brudesløret.
Det unge Ægtepar stod vel ved Vinduet, men de saa
ikke ud paa Naturens ny vaagnede Liv; de saa kun paa
hinanden, og deres Ansigter genspejlede det Paradis, som
blomstrede i deres Hjærter.
Omsider sagde Georg:
— Hvor jeg vilde have lidt, hvis jeg havde maattet
forlade Digl
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
