Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
en saadan Dag paa Helgenæs! Aldrig — det sagde ogsaa
hver eneste Sjæl — kunde man se et smukkere Par.
— Eller lykkeligere, Ignelius ... jeg syntes virkelig, at
ogsaa hatt saa ud som om han ikke havde noget at savne.
— Han saa ud, Hr. Baron, som om han stod paa
Himmelstigens øverste Trin, og at han ogsaa i sit Hjærte følte
det, der var synligt for alle Menneskers Øjne, tør jeg vove
mit Liv paa. Han forstaar ikke at forstille sig, og en god
og fortræffelig ung Herre er han, det er vist ... Men synes
De ikke, Hr. Baron, at en vis anden Person nu godt kunde
flytte hertil? Naar blot den gamle Friherreinde ikke havde
en saa god Hukommelse, naar det kommer an paa
Familje-ansigter, saa vilde vist ikke et Menneske kunne kende ham.
Og som Fader til Hr. Baronens Svigersøn vilde det jo være
den naturligste Ting af Verden.
— Tror De ikke, gamle, at jeg har tænkt paa det
hundrede Gange. Men den Plan kan vi ikke gøre Alvor af, før
Tante er salig hensovet — og det varer vist ikke saa længe;
hun er langt mere medgørlig nu end før.
— Herren give hende et saligt Endeligt! bad Ignelius
ydmygt. Og Gud lade mig opleve den Lykke, endnu en
Gang, inden jeg dør, at se min kære ... Den gamle Mand
tørrede Øjnene og skyndte sig ud for, som han sagde, at se
efter, om det store Frokostbord var i fuld Parade.
De nygifte håvde allerede aflagt deres Morgenbesøg hos
Kommandørkaptejnen og kom nu for at gøre den naadige
Tante deres Opvartning, inden hele Selskabet samledes i
Spisesalen.
Den gamle Dame sad i fuld Pragt. Allerede for en halv
Time siden havde hun været færdig til at give den vigtige
Avdiens.
Da Georg og Elvira, efter ærbødigt at have kysset den
udstrakte Haand, stod foran Rullestolen, holdt Friherreinden
en lille pyntelig Tale, hvori hun frembar ikke alene sine
Lykønskninger, men ogsaa det specielle Ønske, at hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
