Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
landsrejse for det nygifte Par ikke alene som fuldstændig
passende, men som noget, der var aldeles i sin Orden. Men
for Elvira, der var saa fint opdraget, som Hustru at følge
med »Skipperen« paa en Brig, at indaande Tjære-, Beg- og
Havluft, bo trangt og daarligt og navnlig savne den
nødvendige Betjening ... en saadan Rejse, førte den end til Rom,
var jo saa bedrøvelig, at man forud kunde vide, at Tante
vilde græde virkelige Sorgens Taarer derover.
Friherreinden — i dette Øjeblik langt fra at tænke paa
Skyer og Taage — havde ikke i lang Tid set sin Himmel saa
klar som i disse Højtidsdage, da hun, hyldet og feteret fra
alle Kanter, kunde vise sig i sin fulde Værdighed. Alt var
paa denne Maade saa godt, som det kunde være. Og idet
hun mildt og yndefuldt smilede til det unge Par, sagde hun
med sin mest indtagende Stemme:
— Jeg vil ikke opholde Eder længere, Børn!
Og Georg og Elvira stod allerede efter de dybe
Afskedshilsener paa Vej til at forlade Værelset, da den gamle
Friherreindes Kammerjomfru traadte ind og gav det første Stød
til Tante Rezias Forhaabninger om vedvarende Lykke, idet
hun sagde:
Den unge Friherreinde anmoder om at maatte tale et
Par Ord med Fruen førend Frokosten.
Den naadige Tante løftede Hovedet og saa paa Sofie
med et Blik, som fik denne til at skælve.
— Til hvem taler Du, Menneske? spurgte hun majestætisk.
Naar Tante Rezia benyttede Ordet Menneske i Tiltale, var
hun yderst fortørnet.
Sofie vovede ikke at svare et Ord.
Georg, som begyndte at ane det virkelige Forhold, da
han hørte det ligefrem udtalte Ord bruen* blev stærkt bevæget.
— Det er mig, hun taler til, lille Tante, sagde Elvira,
og idet hun gav Sofie et Vink til at forlade Værelset, gik
hun igen hen til Tantens Stol.
— Til Dig — til Dig?
— Ja, søde Tante, er det saa underligt.
— Underligt, gentog Tanten. Skal Du ikke, som det
tilkommer Dig, en født Friherreinde, tiltales med denne Titel?
Nu skælvede ogsaa Elvira. Hun tog ikke fejl, da hun
begyndte at tro, at denne Sorg vilde blive den værste for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
