Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Georg trykkede hendes Haand og forlod hende kort efter
for at tale med sin Styrmand.
Da Luften blev køligere og en let Dis bebudede Nattens
Komme, gik Elvira ned i sit lille rolige Hjem, den saa
smagfuldt og bekvemt indrettede Kahyt, hvor hun foran det
Spejl, som erstattede det af Mogensen og Sorte-Jan røvede,
med et hurtigt, koket Blik besaa sit Toilette.
Aftensbordet stod allerede dækket, og Kahytsvagten
afventede hendes Befalinger.
Men Elvira havde intet at befale; alt var godt, og idet
hun kastede den lille Straahat fra sig, varetog hun sine
husmoderlige Pligter ved at garnere med Syltetøj en prægtig
Kage, som hun selv efter Samraad med Kokken havde bagt
i Kabyssen. Men var Kokken naadig nok mod Elvira og
tillod hende en Gang imellem at gribe Regeringens Tømmer
i hans Rige, var han derimod saa meget mere nøjeregnende
med sin Enevælde, naar det gjaldt Elviras Tjenestepige, en
gammel Jomfru, som netop for Øjeblikket laa syg af
Ærgrelse efter den sidste Dyst.
Den unge Frue var lige bleven færdig med sine
»Skaf-nings«-Forretninger, da Georg traadte ind, fulgt af »Kom«,
som bar sin ny Madmoders Sykurv i Munden.
Hvilket Aftensmaaltid under Skæmt og Glæde 1
Kom blev heller ikke glemt. Elvira elskede den for
dens Herres Skyld, men mange Gange, naar hun kælede for
den, fløj hendes Tanker tilbage til dens fordums Herskerinde,
og saa kunde det ikke undgaas, at en Smule Bitterhed
blandedes i hendes Glæde. Fanny var ikke glemt, hverken af
Georg eller Elvira, men hendes Navn havde hidtil været
Kontrabande paa deres Læber.
Da der var bleven taget af Bordet, satte Georg sig ved
sin Hustrus Fødder og lagde sit Hoved i hendes Skød, som
han saa ofte plejede, naar hans Pligter tillod ham at nyde
Hvilen i det huslige Liv.
— Ak, sagde han og lagde hendes Arm omkring sin
Hals, hvor min Fader længes efter at se vor Lykke — det
vil sikkert forynge ham, og om Gud vil, ligger Briggen i
Begyndelsen af Oktober Maaned udenfor »Gravene«. Han
faar da samtidigt min Hustru og mit Skib at se ... min
Hustru og mit Skib! hvilke guddommelige Ord! ... Tænk
blot, om min Moder havde levet og set al min Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
