Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Pine, forlader jeg Dig ogsaa dette, fordi det var ædelt og
Dig værdigt.
— Nej, nej, langtfra 1 Allerede den første Aften kunde
jeg mærke, at min Kulde saarede Dig, at den oprev alle de
gamle Følelser, at Ilden endnu ulmede under Asken — og
jeg glædede mig derover.
— Den Synd . var saa fuldt ud menneskelig, at jeg
allerede af den Grund maatte tilgive Dig den.
— Jeg vedblev at vise mig kold; jeg blev som en
søsterlig Veninde for Dig.
Det vilde jeg næppe kunne tilgive Dig, hvis jeg ikke
kendte Hensigten ... Og for nu ogsaa at skrifte lidt, vil jeg
betro Dig, at det netop var Dine saa ofte fornyede
Paamin-delser om Fannys Rettigheder, og Dine Lovtaler over hende,
som i den Grad forøgede Dit Værd og hævede Dig i mine
Øjne, at jeg ...
— Sig ikke mere; se ikke paa mig med dette kærlige,
tillidsfulde Blik ... jeg kan ikke udholde det. Ak, Georg,
min dyrebare, elskede Georg, det var Kærligheden, Skinsygen,
som lærte mig alt det. Jeg forholdt mig kølig for at gøre
Dig varmere, jeg talte om Fanny saa længe, at Du blev træt,
jeg drog Dit Hjærte fra hende, fordi jeg manglede Mod til
at forsage saaledes, som hun forsagede ... Og nu, nu, da Du
ved alt dette, og jeg ikke vover at hæve mit Blik op til Dig,
føler jeg med Dødens Smærte i mit Hjærte, at Du ikke mere
ser saa kærlighedsfuldt paa mig.
— Saa se da op, og Du vil blive overbevist om det
modsatte. Thi selv om jeg ikke imod min Samvittighed kan
frakende Dig en lille Smule Synd, saa har jeg dog et Hjærte,
som er i Stand til at forstaa hele Storheden af Din
Selvbekendelse. Den Kvinde, der aflægger et saadant
Skriftemaal for sin Mand, kan vel, under Indflydelse af en stærk
Følelse, have næret Tanker, som ikke altid har været
snehvide, men til hendes Hjærtes Renhed, til hendes Sjæls
Ædelhed kan han senere til enhver Tid nære en usvigelig
Fortrøstning. Saaledes, min egen Elvira, er den
Overbevisning, jeg har vunden ved Din Aabenhjærtighed. Desuden
ved jeg jo, at Du, i det mindste den sidste Aften forinden
min Afrejse, i fuldt Alvor sagde disse Ord: »Vi maa skilles«
— og dog led Du baade legemlige og sjælelige Kvaler.
— Ja, for Guds Aasyn forsikrer jeg Dig, at jeg i det
in 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
