Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
don unge Frue ikke vilde faa Fanny at se saa bedrøvet, som
hun maaske indbildte sig.
Da det unge Par om Aftenen var kommen i Ensomhed,
sagde Elvira, medens hun Arm i Arm med Georg stod ved
Vinduet og saa op imod Stjærnerne, som blinkede venligt
paa den mørke Efteraarshimmel:
— Jeg ved ikke, min elskede, om jeg mishagede Dig
med mit Forslag at byde Holmers ombord paa Briggen —
Du svarede mig ikke.
— Jeg svarede Dig ikke, fordi jeg i Faders Nærværelse
ikke vilde saare Dig ved Modsigelse, og desuden haabede
jeg, at Du selv vilde forkaste Dit Forslag, naar Du havde
faaet det bedre overtænkt.
— Og hvorfor skulde jeg det? spurgte hun med en let
Skælven i Stemmen.
— Hvorfor? . . . Det siger vistnok Din egen Finfølelse
Dig bedre, end jeg kan forklare det.
— Nej, den giver mig ingen Forklaring.
— Elvira, nu er Du ikke ganske oprigtig . . . Men lad
mig gøre Dig et Spørgsmaal, som jeg beder Dig at besvare
aabenhjærtigt; for hvis Fornøjelse ønsker Du at byde Fanny
ombord? Det kan ikke være for hendes, thi hvis Du blot
et Øjeblik vil sætte Dig i Fannys Sted, tror jeg, Du ikke vil
finde en saadan Indbydelse behagelig. Heller ikke kan det
være for min Fornøjelses Skyld, thi uagtet min Kærlighed
er aldeles udslukket, kan dog den Kvinde, jeg en Gang har
elsket, altid gøre Fordring paa min Agtelse; hun kan i det
mindste fordre, at jeg ikke fornærmer hende. Der bliver
altsaa kun en Mulighed tilbage . . .
— Og denne Mulighed, svarede Elvira, hvis Kinder nu
brændte og blussede, hverken kan eller vil jeg benægte. Det
er oprigtigt talt ikke for min Fornøjelses, men for min
Roligheds Skyld, at jeg absolut vil se Dig og hende sammen,
netop paa Dit Skib. Gode, dyrebare Georg, Du maa ikke
nægte mig det. Dine Ord, Dit varme Forsvar for hende
har allerede vakt pinlige Følelser i mit Bryst — Du siger
ikke nej?
— Jo, jeg siger nej! sagde Georg, og ogsaa paa hans
Kind brændte nu en højere Farve.
Han elskede sin Hustru næsten til Afguderi, men derfor
kunde han ikke fornægte sin Natur, sin Karakter. Elviras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
