Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
glade Munterhed — er Fruen heroppe i Stormen ... Gaa dog
for Guds Skyld ind — det gaar aldrig godt.
— Tal ikke om mig! Gud ske Lov, De kom, kære
Karolus — nu kan jeg faa at høre, hvorledes det gaar.
— Jeg er bange for, det ikke bliver meget fornøjeligt,
mente Karolus, idet han med Stange-Jan, hurtigt traadte op
paa Klippernes sidste Afsats.
Her tog han Kikkerten ud af Foderalet, aftørrede
omhyggeligt Glassene og saa længe ud imod Horisonten.
— Jeg kan ikke holde den stille for Stormen — stil Dig
foran mig, Jan, saa at jeg kan lægge den paa Din Skulder...
saadan, det er godtl
— Ser Du noget? spurgte Jan.
— Ikke endnu.
— Aa, lad mig se en Gang.
De byttede Stilling.
— Stopl raabte han pludseligt. Staa stille! ... nu har
jeg ham . . . det er vist en Galease . . . men det er en f—ns
lille Stormast, han har... Se der — hold Kikkerten mere
til Sydvest, saa har Du ham udenfor Sælø Fyret.
— Ja. .. jeg ser den ... Men det er ingen Galease, Du
— det er galt fat ombord der ... buk Dig lidt ... ret saa...
nu ser jeg godt ... det er Guds Død en Nødmast, han har
oppe ... stille Jan, stillel ... Der kom en besynderlig Stammen
i Karolus’ ellers saa rolige Stemme — ... ved min Sjæls
Salighed er det ikke »Elvira Kornelia«, eller jeg vil aldrig
mere sætte Kikkerten for Øjet! Hendes Bov kender jeg blandt
hundrede; den gule Rand og de malede Kanonporte kan jeg
endogsaa skimte ... Se nu Dul
Jan saa, slog Kikkerten sammen og sagde kun:
— Det er det — og det saa godt som hjemme ved
Døren. Han klarer ikke Munkeskæret; han er jo næsten
klods under det.
— Nej, det ser lom saadan ud; han er længere ude, end
Du tror, og kan han komme til at gøre to eller tre Slag til,
kan han godt holde af ind imod Indløbet.
— Saa langt kommer han aldrig med den Rigning, hun
nu har. Strømmen er for stærk; det er den, der har sat ham
saa langt ned ... Aa, Herre Gud l det tænkte han nok ikke
paa igaar ved denne Tid; da troede han nok, dt han nu
skulde have ligget ved »Klippan«.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
