Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
den. Og allerede længe har jeg haft den Overbevisning, at
Din Bod har været langt støfre end Din Synd. Gud har set
Din Bod, han har modtaget den og givet Dig Fred.
— Ja — han har givet mig Fred ... Hvor godt har
jeg det ikke nu mod den Dag, da jeg, jaget af indre Storme,
tog min Tilflugt til dette Skærl Og snart vil det blive endnu
langt bedre end i dette Øjeblik ... snart, min dyrebare Søn,
er min Længsel stillet; Din Moder ... ak, hvilket Gensyn!
Han tav, og en Straale af en for længe siden udslukket
Ild lyste i hans matte Øje.
— Elskede Fader, jeg kan ikke misunde Dig den
himmelske Lykke, Du gaar i Møde, men, store Gud, er det ikke
tilgiveligt, at jeg — saa fattig, saa fattig, som jeg da bliver —
kunde ønske at følge Dig ... ogsaa jeg har en elsket og
savnet Hustru at møde.
— Nej, Georg! I en Alder af næppe syv og tyve Aar,
næsten inden Du endnu har naaet den fulde Manddomskraft,
er det ikke rigtigt at tale saaledes. Dine Sorger har været
store, dybe og bitre, men de kan læges ... og hvis jeg ikke
har taget alt for meget fejl, er Dit Hjærtes Saar allerede paa
Vej til at læges.
— Ja, Fa’er, jeg maa tilstaa det. En Følelse af Skam
har hidtil hindret mig i at tilstaa, hvad jeg var vis paa at
Du anede.
— Og hvorfor skulde Du skamme Dig over, at et nyt
Foraar vil blomstre op i Din unge Sjæl? Hvis Du aldrig
havde elsket nogen anden end Elvira, vilde jeg have fundet
det besynderligt, at Du allerede igen kunde føie Kærlighed.
Men nu er det en ganske anden Sag. Den Kvinde, til hvem
Dine Følelser er vendt tilbage, var Dit alt, inden Du endnu
havde set Elvira. Senere boede de en Tid jævnsides i Dit
Hjærte, og altsaa, langt fra at optage et nyt og fremmed
Billede, slutter Du Dig kun tættere og trofastere til det Væsen,
som — det er min bestemte Overbevisning — vil skænke
Dig den højeste og sikreste Lykke, en Mand kan opnaa her
paa Jorden. Fanny har stærke Følelser, men hun har ogsaa
baade Mod og Vilje til at kue og beherske dem.
— Hvor det gør mig godt, Fa’er, at høre disse Ord —
de ligesom forsoner mig med min Samvittighed paa samme
Tid, som de helliger mine tidligere Følelser . . . Men hun har
III 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>