Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MINDET FRA JETURVALSGROTTEN. 15
var forgyldt. Det var et kunstrigt Arbeide og havde i lange
Tider tilhørt Grev Hans’ Slægt. Hans Datter hang med en
svermerisk Lidenskab ved denne Helligdom og kunde aldrig
skilles fra den. Derfor maatte den ogsaa følge med hende
overalt, hvor hun befandt sig.
Paa den Væg, der dannede Vinkel mod denne, stod en
stor med mørke Sparlagen omgiven Seng, og i Hjørnet bortom
denne, midt for den store Arne, der optog det modsatte
Hjørne, fandtes en mindre Dør, som førte ind i et tilstødende
Værelse. Langs Væggen mellem denne Dør og Arnen gik en
smal, til Væggen fæstet Bænk, og en lignende optog Væggen
mellem Arnen og Døren til Loftsbroen.
Paa Grund af de smaa Vinduer var der kun et svagt
Dagslys i Værelset, der forøvrig oplystes af det Voxlys, som
brændte under Helgenbilledet. Som Bønneskammelen stod inde-
klemt mellem Skabet og Sengen, kunde alligevel blot en ube-
tydelig Del af Værelset derfra erholde nogen Belysning. Gulvet
var belagt med en myg Matte.
Agnes stod en Stund midt paa Gulvet med foldede
Hænder og stirrende Øine. Det var, som om noget, hun
havde vanskeligt for at tolke i Ord, rørte sig i hende. Men
saa kastede hun Hovedet tilbage, og idet hun vendte sig til
den Side af Værelset, som belystes fra Helgenbilledet, straalede
hendes vakre Øine af en himmelsk Glans. Hun gik frem til
Bønneskammelen og faldt paa Knæ. Og jo inderligere hun
bad, desto klarere straalte Glorien om den Hellige Jomfrus
Hoved, og desto tydeligere bredte Freden sig over den vakre
Bederindes Ansigt. Det sagdes om dette Mariabillede, at det
altid gav en eiendommelig Glans fra sig, naar den bedendes.
Bøn var Guds Moder taknemmelig.
Hvad det nu var, hun i den tidlige Morgenstund bad
om, enten Beskyttelse for sin arme Protegé eller Beskyttelse
og Hjælp for sig selv, det ved kun den høieste Fader i Him-
melen. At hun just i det Øieblik, Helgenbilledet straalte
som klarest, var i det største Béhov af Beskyttelse, det vidste
hun ikke selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
