Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EE
Sake EE
I GJÆSTEBUDSSALHEN, i 27
«Han lader dem hilse og bede om Henstand med Dom-
men over de fem Bønder fra Skedvi. Som De vel ved, har
de haarde Tider og de tunge Skatte gjort dem til Betlere fra
at være velstaaende Mænd; de har Hustruer og Børn; hvis
de rykkes bort, vil Børnene komme til at sulte ihjæl.
Engelbrekt beder dem om at lade henstaa med Dommen, til
Kongen faar Kundskab om Sagen. . . .»
«Kongen, og altid Kongen», afbrød Jøsse Eriksson ham
og slog med knyttet Næve i Ekebordet foran sig; «skal det da
aldrig blive klart for disse Bønder, at Kongen ikke er deres
Konge, men Ridderskabets og Adelsstandens, og at de Hunde
skal lyde sine Herrer og være deres Undersatter!»
«Dette er en fremmed Lære for os Svensker,» gjenmælte
Svenden med Ro, «Loven: er lig for alle; vi har selv givet os
den, og Kongen har vi valgt til at skifte Ret og holde
Orden; saa har man fortalt mig; og naar Loven tillader
enhver svensk Mand at gaa til Kongen, i hvad Sag han
vil, saa Skulde vel ingen vove at sige Nei, naar Loven
Siger Ja.»
«Du er vel bevandret i Loven, Ungersvend, men Kongen
staar over Loven, og jeg udfører Kongens Paabud! - Det for-
undrer mig forøvrigt, at Engelbrekt blander sig i denne Sag .
han burde kjende mig tilstrækkelig nu, saa mange Aar som
jeg har siddet i:Væstmanland og Dalarne.»
«Der Uret sker, bør hver Mand søge at afværge saadant,
og Engelbrekt ligesom Dalamændene i Almindelighed vil
blot det, som er retvist. Lad Loven faa styre, og hver
Klage skal forstumme i Sveriges Rige.»
«Det er en djerv Tale, du nu fører, men Kyllingen
kagler som Hønen har lært den. ... Man tømmer ikke
Reden ved at tage bort Eee det er den gamle Fugl,
som maa plukkes. »
«Er det Engelbrekt, De der hentyder til, Foged, saa maa
Deres Tale være djervere end min. . . .»
«Man fortæller mig, at store Skarer Almue strømmer til
Engelbrekt ved Kopparberget — fører han slig Tale der, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
