Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Du ved det, Moder,» hviskede hun.
Den gamle nikkede venligt og skjøv Pigens Haand med
mild venlig Magt fra Sadelen. Men Taarerne stod i hendes
Øine, da hun vendte sig mod den unge Mand for at
takke ham. |
Fogden, som netop stod i Begreb med at vende sig til
Herman, skjønt vistnok ikke i samme Hensigt som Fru
Richissa, at dømme af Udtrykket i hans Ansigt, fortrak hur-
tigt sin brede Mund til en Haanlatter.
«Underlig synes mig den Skik at være blandt Eder, Fru
Richissa, at en saadan Handling af en simpel Svend skulde
fortjene nogen Tak. Men jeg troede dog, at den gode Berg-
mands Budbærer skulde være mere hurtig til at bringe sin
Herre en Hilsen, end hvad denne Svend synes at være.»
Uden Tvivl skulde Fogdens Ord have fremkaldt en ubeha-
gelig Optræden, — dette var kanhænde ogsaa noget, han tilsig-
tede, idetmindste forsaavidt som det angik Svenden. Men da
gjorde Greven Mine til at kalde frem en af sine Ryttere for at
holde den sky Hest, noget som dog afsloges, og herved lede-
des Opmærksomheden fra Svenden atter hen paa Fru
Richissa. Dels for atter at give hende Tid til at fatte sig,
og dels fordi han virkelig havde Sans for det skjønne, hvor-
somhelst det gav sig tilkjende, lod Greven sit Blik fare over
Landskabet, som laa der i Vaarsolens Glans saa friskt, saa
nylig klædt i Grønt, som om aldrig et syndigt Menneskes
Fod havde traadt paa dets Enemærke. Et Udraab af Hen-
rykkelse undslap ham, og han saa paa sin Datter, som om
han ventede sig et lignende Udraab af hende.
Men hans Datter, der ogsaa ønsket at benytte sig af
Anledningen, saa helt tankefuld ud, og da hun saa op paa
Greven, laa der en Bøn i hendes Blik. Dette mindede ham
om hendes Ord, da de mødtes, og han sagde halvt skjæm-
tende, idet han flyttede sit Blik fra hende over paa Fogden:
«Din Taalmodighed sættes paa en haard Prøve, min
Datter. Det synes næsten, som om Dagen ei var dig gun-
stig».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
