Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
————= —500 "00
MOR. MÆRTA, 59
det yderste for at naa den djerve Yngling, men de saa ogsaa
denne som en Lynild ile over Gjærderne og Engene ned mod
Stranden af den ovennævnte Vigg.
En fillet og bleg halvvoxen Dreng urne at hviske
nogle Ord til Ynglingen i samme Øieblik, som han kastede
sig i Sadelen. Agnes gjenkjendte i Drengen sin Protegé, og
hendes Hjerte bankede voldsomt. Hun greb krampagtig sin
Faders Arm, og Grevens Ansigt vidnede ogsaa om den største
Sjælsspending.
«De naar ham ikke,» sagde den godmodige Rytter, der
nylig havde talt til Greven, «men rider vi lidt længere frem,
kan vi bedre overskue Stranden og Sjøen. Alt synes at bero
paa, om der findes Baad ved Stranden.»
«Fort, fort, Lambrecht,» udraabte Jomfru Agnes, «il den
raske Ungersvend til . . .»
Hun fik ikke Tid at udtale Ordene, før hun blev
afbrudt af sin Fader, der sendte hende et strengt Blik, mens
han gav et Vink om at ride frem til det anviste Sted, hvor
man kunde overse Stranden og Sjøen.
Agnes kunde knapt tilbageholde et Udraab af Fortvivlelse.
Greven fattede med mild Tvang hendes Haand og holdt den
fast 1 sin.
Naar de kom frem, saa de Svenden paa sin skumbedæk-
kede Hest nærme sig Stranden, og Fogden og hans Folk lige
i Hælene paa ham. Disse havde øiensynlig halet ind paa
ham. Svendens Hest syntes anspændt. Endelig var han ved
Stranden. Han saa sig uroligt omkring. Pludselig forsvandt
han bag nogle Ege, men i samme Øieblik var ogsaa Fog-
den der.
«Han er fortabt,» hviskede Agnes, og bøiede sig afmægtig
indtil sin Fader.
Et Øieblik i den pinligste Spending forløb. Greven
trykkede haardt sin Datters Haand, som vilde han derved
ligesom indgive hende Mod og Tillid.
Pludselig opklaredes hans mørke Aasyn.
«Frelst!» var det eneste Ord, som undslap hans Laber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
