Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
ad
Dødsstødet. Slaget faldt ogsaa, men det var en Gren paa
en heldende Furu, det rammede, og skjønt Grenen var af en
. Arms Tykkelse, faldt den dog med et Brag til Jorden.
«Ai, ai,» hørtes da en pibende Stemme ved Siden af
Manden, «det Slag var ikke godt at komme ud for. Jeg
kjender ikke mange med saadan Kraft i Armen, og som jeg
ved, er der blot éz som pleier at more sig med sligt i et
saadant Hundeveir som nu, og det er gamle Belgsting.»
«Ha, ha, det er et rigtigt Belgstings-Veir i Kvæld,» sagde
Manden og vendte sig til Siden mod Taleren, «men hører
Belgsting ret, saa er det Mårten Skriver, som nu har stødt
paa ham. Og mindst ventede jeg at træffe dig paa denne
Sti i Kvæld, Mårten.»
«Ikke heller jeg dig, Fader Belgsting!»
«Det var et ondt Møde det sidste vi havde. Det var et
Veir som idag, og inden følgende Morgen havde Ploven
svælget Belgstings Gaard, med alt, hvad derpaa stod. Det er ti
Aar siden nu, men du ser, jeg har god Hukommelse, Mårten.»
«Men skjønt Skybrudet skyllede bort din Gaard, var dog
Belgsting fremdeles den rige Belgsting, der skoede sine Heste
med Sølvsko . . .»
«Mårten,» brølte Manden, og hans vældige Haand faldt
med saadan Tyngde paa den hostende, at denne segnede til
Jorden. «Mårten, tal ikke et Ord om den Sag. Det er for
altid forbi med den rige Belgsting!»
«Styr dit Sind, Belgsting,» gjentog Hen pibende Stemme,
«knus ikke den Haand, som bydes dig til Frelse.»
«Du Mårten, du skulle hjælpe Belgsting til, hvad han
fordum var, naar han gik og gjaldt som den rigeste Bergkarl
i hele Dalarne og Væstmanland! Ha—ha—ha, du er spøge-
fuld, du, Mårten!»
«Den ler bedst, som ler sidst, Belgsting. Du tror mig
ikke, det gamle Nag mellem dig og min Fader gjør dig mis-
tænksom mod hans Søn, men deri har du Uret. Jeg ved
nok blot delvis, hvordan det er gaaet dig, og gjætter mig til
Resten. Fogden har taget fra dig, hvad Skybrudet lod tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
