- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
70

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

frisk og fri. Tro mig dog, mange Kroge lægges nok ud for
Herman Berman, saa langt som Fanglinerne naar fra Borganæs
Taarn!»

«Lad dem lægges, Moder, mit Sværd og min gode Hest
vil nok vide at fri mig, og snart haaber jeg, at vi ogsaa
engang faar sætte haardt mod haardt, og da Ve over dette
Ormerede! Tak, Erik, du skjøttede min Hest som en hel
Karl igaar, og var jeg Ridder, skulde du blive min Svend,
saa sandt jeg heder Herman».

Drengens Øine brændte af en egen Glands ved disse Ord,
og hans hæslige Ansigt blev rigtig vakkert. Han stod op
og greb den unge Mands Haand.

«Du har ikke sparet dit Liv for Mor», sagde han, «Saa
skal og mit være for dig, jeg maa nu være din Riddersvend
eller ikke».

«Det samme siger Elof ogsaa», tog Bonden i Langfrak-
ken tilorde, idet han gik frem og slog den unge Mand paa
Skulderen, «hjertelig Tak og et ærligt Haandslag, naar
saa behøves, det er den Gjerning værd, som du udførte igaar,
Herman. Jeg traf Mats Ersson selv, og Lykken fulgte dig
og ham, saa at han kom frem i ret Tid. Havde Fogden
seet ham, da han red fremover, alt hvad hans Hest formaaede
at løbe, saa havde han vel neppe ladet sig lede ud af Sporet
derved, at du vendte Stavnen mod Øst. Fogden og hans Ryt-
ter red sydover igjen ved Middagstider, og Fogden var da
saa grum i Hu, at Mændene, som mødte ham, ei kunde se
mere end det hvide i Øiet paa ham».

«Og de andre Kvinder», spurgte Herman, «kunde de
redde sig?»

«Nei, de fik nok trække Læssene til Byen og fik mange
Snerter dertil .

«De var Ase: Er

«Men Fogden vilde altid kunne naa dem, og da blev den
sidste Forvirring værre end den første. Gamlemor her skal
have vanskeligt for at gjemme sig saa godt, at ikke Fogden
finder hende».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free