Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGRAVELSEN, ON
bedækning. Over dem alle susede dumpt og høitideligt Klok-
kernes Toner, de eneste som her hørtes.
Det var allerede sent, da Toget nærmede sig Kirken.
De to Mil fra Borganæs havde været lange. Men Aftenen
var ualmindelig vakker. Stjernerne begyndte at tindre paa
den mørkeblaa Himmel, mens en varm Vaarvind strøg henover
Engen, kjertegnede stilfærdigt den aldrende Præsts hvide
Lokker og aandede . ligesom Fred over alle disse sørgende.
| nogen Afstand hørtes Dalelvens mægtige Brusen, som den
i ubetvingelig Majestæt strøg forbi Kirken.
Nu skred Toget ind gjennem Kirkedøren og fortsatte
sagte sin Vei frem til Koret, hvor de fem Kister sattes ned
ved Siden af hverandre. Omkring dem tændtes Voxlys.
Kirken var aldeles overfyldt af Folk, men alle iagttog den
samme høitidelige Stilhed som paa Kirkegaarden, og da Klok-
kerne holdt op at ringe, kunde man gjerne for et Øieblik have
taget den hele Forsamling for et Fantasmagori, en Guds-
tjeneste af de Døde, en saadan som ifølge vore gamle Sagn
af dem feires ved Midnatstid, og Skyggerne bredte sig saa
tunge under Hvælvene i den lille Kirke, og Skyen fra Præ-
stens Røgelse steg i saa underlige Former op omkring de fem
Kister, at alt antog Form af noget overnaturligt.
Midt herunder blev Begravelsesformularen baaren frem
over den aldrende Præsts Læber. Ordene udtaltes af en
Stemme, der selv var rørt, og de frembragte en mægtig Virk-
ning paa den andægtig ventende Menighed. At falde i Strid,
at falde af Alderdom eller nogen anden pludselig Ulykkes-
hændelse — det virker nok Sorg hos de gjenlevende, men
man trøster sig dog. Saadan er Livets Gang. Mennesket
maa en Gang dø. Men som disse fem, hvis Ligbegjængelse
her feires, at rykkes bort fra Forældre, fra Hustru og Børn,
rykkes bort i sit Livs Sommer, men ikke ved en ublid Skjæbne
i Stridens Vrimmel, ikke som Følge af Naturens Krav, men,
stedte i lovligt Hværv, ved Magtens Misbrug af Lovens Op-
synsmænd — det var noget oprørende, noget, der trængte
dybt ned i hvert Hjerte og raabte med Tordenstemme: op at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
