Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k
—
Å MD Pin
BEGRAVELSEN. %5
Med lette Skridt gik den lille nedad Høien, paa hvilken
Kirken stod, og nærmede sig et lidet fritstaaende Hus, der
laa ganske nær Elvebredden. Her standsede han; men da
han saa Kjæmpen følge sig, aabnede han Døren og gik ind.
Paa Arnen i Stuen laa nogle Gløder, og den lille skyndte sig
at kaste et Par Vedstykker derpaa og blæse op Luen, saa at
Rummet blev lyst. |
«Er du ene, Mårten?» spurgte Kjæmpen.
«Og hvorfor skulde jeg ikke det være?» blev Svaret.
«Luk Døren da!»
Dermed satte Kjæmpen sig paa Bænken og skjulte Hovedet
i sine Hænder, som om han endnu var fængslet af de Tanker,
som han vaktes af foran Kirkedøren.
Den lilles Blik för uroligt omkring i Rummet og stand-
sede med et Udtryk af Forundring ved Manden. Han syntes
at tage i Betænkning at forstyrre den tause og ordknappe
Kjæmpe. Sluttelig sagde han:
«I kommer ihu, Belgsting, eders Løfte!»
Kjæmpen saa op, og atter trak dette Smil sig over hans
Ansigt. i |
«Hvorsomhelst du kaster Ønskekvisten mellem Vessman
og Barken, skal du finde Sølvmalm, det hørte jeg ofte min
Far. sige», fortsatte den lille, «og engang traf jeg ham ved
Skredbergsgruben, det var ikke længe før den Vandring til
det samme Hold, som blev hans sidste.»
«Rigtig, Mårten, han havde en god Ønskekvist, Gods-Sven,
den narrede ham blot for langt, det Troldskibet forvildede
ham, saa han glemte mit og dit og saa . . .»
«Og saa», udfyldte Mårten, «kom han til at træffe Belg-
sting . . .»
«Kom han?» Kjæmpen satte sine Øine i den lille Skriver,
Saa at denne helt sky tog et Skridt tilbage. «Du ved godt,
eftersom du var ham behjælpelig, at han mangen god Dag
har gaaet mine Veie, og at han mangen Nat har lyttet til
Lyden af mine Skridt. Ser du, Mårten, de der Veiene var
onde lige fra Begyndelsen af. Gods-Sven kom ikke til at.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
