Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆTERS KONGSGAARD. 197
«Kjøbmanden svarede, han troede at have forstaaet Menin-
gen og tilføiede spøgende, at Skriveren var lige forsigtig nu
som den Tid, de arbeidede sammen i Libeck, eftersom han
valgte denne Plads for en saa vigtig Samtale. Men hertil
svarede Mårten, at for de faa Ord, de behøvede at vexle, var
Pladsen her bedre; thi Præsten var en rigtig Bondeven, og
derinde har Væggene Øren. Hør nu vel efter, du er Gilde-
broder, og St. Ørjans Gilde holdes imorgen Kveld; baade
Engelbrekt og Herman er Gildebrødre og kommer til at ind-
finde sig der; det vil da blive en let Sag for dig at vinde den
unges Fortrolighed; og saa . . .»
»Og saa?»
«Ja, han sagde ikke mere, men jeg hørte et vældigt Hug
i Ladevæggen som af en hvas Kniv, og saa sagde Skriveren:
«Just saa er min Mening. Ved Korset, Fogdens Ryttere er
for daarlige Masker for disse Fjeldfiske. Jeg troede at have
en af dem i min Vold i denne Kveld, men han rev Garnet
sønder, som om Knegtene havde været en Strydot. Det er
derfor jeg tror, det er lige saa godt at . . .» Skriveren sagde
heller ikke nu helt ud, hvad han mente, men Kjøbmanden
tilføiede: «Godt, jeg forstaar — han skal falde som en Oxe!»
«Men» tilføiede han, «er Hr. Johan at stole paa, vil han holde
sit Løfte at betale den drøie Sum?»
«Ja», svarede Skriveren, «du kan trygt stole paa det.
Han haaber at vinde en Guldgrube paa Svenden». Kjøb-
manden spurgte da, hvorledes det skulde gaa til, og Skriveren
sagde, at Svenden stod ham i Veien hos hans Hjertenskjær . . .»
«Og hvem skulde vel ville være den feige Johans Hjer-
tenskjær?» spurgte Agnes med en vis Fortrydelse.
«Nok nævnte Skriveren et Navn», gjenmælte Drengen og
saa mistroisk paa Grevedatteren, «men . . .»
«Lad høre?« spurgte Agnes.
«Han nævnte Deres Navn, høibaarne Jomfru!»
«Mit Navn . .-.!>
Fortællingen i sin Almindelighed, men især den sidste
Oplysning gjorde et eiendommeligt Indtryk paa Grevedatteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
