Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆTERS-KONGSGAARD, 121
hele Person. Selv var han iført samme enkle Dragt som
Dagen forud, og neppe vilde nogen bedre have passet ti!
hans alvorlige Væsen.
Den gamle Munk, der en Tid havde været Kansler eller
Skriver hos Riksdrot Ulfsson (Sparre) til Tofta og derfor
kjendte til, hvordan Skikken var hos de høie Herrer, gjorde
her en Smaasvends Tjeneste og anmeldte Engelbrekt.
«Jeg ønsker Dem velkommen, Engelbrekt Engelbrektsson, »
sagde da Greven og rakte ham sin Haand.
«Tak, ædle Herre,» svarede Engelbrekt, «dog synes det
mig at passe bedre, «at jeg byder Dem velkommen til vore
Bygder. Det er nu længe, siden nogen af de allerhøieste
Herrer i Sveriges Rige, om hvem bDalaloven taler, satte sin
Fod nord om Elven.»
Denne Hilsen, hvorved den enkle Mand, uagtet sit lige-
fremme ja endog noget stive Væsen, tydelig lagde for
Dagen, at han vidste at vurdere Høiheden hos den, han
-hilste, gjorde et høist fordelagtigt Indtryk paa Grev Hans.
«Vistnok sidder jeg i Kongens Raad,» svarede han, «og
som Følge af min Byrd, indtager jeg der den første Plads,
men alligevel befinder jeg mig ikke her nu i denne Egenskab,
men helt og holdent i mine private Ærender.»
«Hvad den private Mand hører og ser, Grev Hans, det
ser vel dog ogsaa Raadsherren?»
Dette kunde Greven ikke bestride. «Og hvad han har
hørt,» fortsatte Engelbrekt, «det maa han kunne bevidne, naar
saa kræves, og saaledes bære sit Riddernavn med Ære. Jeg
er glad over at møde Dem, Grev Hans, og maa derfor mit
Velkommen være berettiget; thi gjennem mig taler hver Mand
i Dalarnes Bygder.»
«Jeg ved, jeg ved», svarede Greven, «Nøden er stor her
i Landet... .» :
«Og dog er det, som De har seet, ædle Herre, eller som
er kommet for Deres Øren, blot en ringe Del at, hvad v:
kjender og ved, der i lange Aar stadig har havt det for
Øinene. Saa grusomt farer man ikke frem i et Fiendeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
