Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERSMESSEDAGEN. ; 133
som dog ved nærmere lagttagelse viste sig at være en Bjørn.
Den laa med Næsen mellem Forlabbene.
«I Siger noget, Gunnar Larsson,» sagde Bergmanden, idet
han stak begge sine Hænder ind mellem Læderbeltet, der:
omsluttede hans Liv, «I siger noget, som minder mig om
Kirkebygningen her.»
»Kirkebygningen?» spurgte Morakarlen og saa forbauset
paa Bergmanden.
«Ja, har I ikke hørt, hvorledes Bergmændene her udsaa
Pladsen for Kirken:»
«Nei, Bjørn Bergmand, det har jeg ikke!»
«De var ikke enige om Sagen, somme vilde have den
paa den anden Side af Aaen, andre ved Gammelberget, og
da kom vi overens om at lade indvie en Bygningssten og
lægge den som Kløv paa en Hest og bygge Kirken der, hvor
Hesten standsede og lagde sig ned.»
«Hm,» sagde Morakarlen. «Du mener da, at Belgsting
har gjort os samme Tjeneste som eders Hest?»
«Det mener jeg! Belgsting kjender jeg kun lidet mere
end af Navn fra den Tid han red med sølvbeskoet Hest, men
sikkert er, at ifølge min Tanke er den lille Mand her paa
Kopparberget den rette, han og ingen anden! Godmodig synes
mig dog denne Belgsting være. Det siges, at han og Engel-
brekt har en Gaas uplukket med hinanden.»
«Men tror du, at Engelbrekt her vil paatage sig vor Sag
og anføre os. Vi Siljans Mænd kjender ham godt, bedre endog
end Mændene dernede fra de sydlige Sogne, og sætter nu vor
Lid til ham, men om ikke han heller tager sig af os...»
«Da kan blot et Underværk frelse os, Gunnar, Larsson!»
svarede Bjørn Bergmand.
Samtalen blev afbrudt af en yngre Dalkarl, som kom
springende fra Aasen op mod Kirkebakken. Han standsede
ved de to Mænd, der tilfældigvis var blevne staaende yderst
i Folkeforsamlingen.
«Nu kom Engelbrekt», sagde den nykomne anpusten. «Han
havde et stort Følge med sig. Det var en tysk Herre, siger man.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
