Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 | ENGELBREKT ENGELBRBEKTSSON.
overfor; hvad den lille Mand der paa Skraaningen af Aasen
havde ytret, selv om det ikke havde stemt med, hvad hver
enkelt havde ventet. Saaledes hengik nogle Øieblikke. - Imens
havde den høivoxne Munk bag den store Halvkreds nærmet
sig Aasen, og, kommen hen til de Mænd, som her stod yderst,
hviskede han noget i Øret paa en af Bønderne. Denne, en
Sværdsjøbonde med langt Skjæg, gik et Stykke frem, som
om han agtede sig hen til Engelbrekt. Men Herman Berman
kom ham imøde, og efterat Bonden havde ytret et Par Ord
til ham, tulgtes de ad tilbage til den Plads, Bonden havde
forladt.
Her stod Munken, og førte betydningsfuldt Haanden til
Munden som Tegn til Forsigtighed. Herman forstod ham og
fulgte stiltiende et Stykke tilside. Da de saaledes kom til at
vende Ryggen mod Forsamlingen, standsede Munken og rakte
Svenden en Papirstrimmel, hvorpaa nogle faa Ord stod skrevne.
«Til Engelbrekt!» hviskede Munken.
Derefter nærmede de sig atter Forsamlingen. Munken
indtog sin forrige Plads, og Herman gik frem til Engelbrekt.
Ingen var endnu kommen sig til at svare paa Engelbrekts
Tale. Alle syntes nøie at ville overveie hans Ord. Anled-
ningen var derfor gunstig, og Herman overrakte Engelbrekt
Munkens Papirstrimmel. Engelbrekt læste den, og en mørk
Sky lagde sig over hans Ansigt.
Paa Papiret stod disse Ord:
«Fogden er i Huset bag dig!»
«Fra Fader Johannes!» hviskede Herman. Engelbrekt
krøllede Papiret sammen i sin Haand, og da han saa op,
stod en Morakarl færdig at tiltale ham. |
«Sandt er det, som du siger, Engelbrekt», sagde han,
«en bør ikke hugge af den Haand, som man vil trykke til
Forsoning. Og jeg tror det samme som du, at Kongen ikke
ved, hvor meget ondt hans Fogder forvolder. Men Veien til
Kongen er nu bleven saa lang, at der er Fare for, at ingen
naar frem. Du ved nok ligesaa vel som vi, at mangen Mand
har begyndt at vandre den Vei, og ser vi nøie efter, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
