- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
177

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ST. ØRJANS GILDESTUE. 17

Saa kom hun over Broen og ilede henad Stien til det
lille Kapel og Gildehuset, som laa der ved Siden.

Hun gik op Trappen, men hun mærkede ikke de to
gloende Kul, som glødede ved Stenfoden, og som Engelbrekt og
Herman blev var. Hun bankede sagte paa Døren. Ingen
hørte hende. Skulde hun aabne Døren og træde ind og
kalde ud Herman, eller skulde hun afvente et gunstigt Øieblik?
Hendes Uro steg til Fortvivlelse, da hun idetsamme hørte
Skridt indenfor og Stemmer, som talte.

Det var Hermans Røst. Det hørte hendes Hjerte bedre
end hendes Øre.

Maaneskinnet, der faldt paa denne Side ar Huset, belyste
helt og holdent den spæde Kvindeskikkelse, som stod der
døv for Stormen, som sled i hendes Kappe og ligesom vilde
tage denne Sørgedragt væk fra hendes Skuldre. Idetsamme .
begyndte de gloende Kul at bevæge sig: ved Stenfoden og
flytte sig fremover, og efter dem fulgte en lurvet, uklar Masse.
Det var Bjørnen, paa hvem den blaa Dragt udøvede en umid-
delbar Indflydelse. Den gik op Trappen og strøg ligesom
kjærtegnende sit Hoved mod den blaa Kjole.

Men Skridtene der indenfor fjernede sig, og Lyden af de
talende Stemmer forsvandt.

Da greb Agnes med Fortvivlelsens Kraft i den tunge
Dør, som gik op. Hun ilede ind i Forstuen, hun tog samme
Vei, som hun hørte af Lyden, de samtalende Mænd havde
taget. Og saa kom hun ud paa den Trappe, som førte ned
mod Gaarden, og ved hendes Side stod Bjørnen.

Længst henne paa Gaarden, hvor Skyggen faldt stærkest,
hørte hun da tvende Stemmer tale, og atter gjenkjendte hun
Hermans Røst.

Idetsamme saa hun noget glinse i Slagskyggen dernede,
og hun satte i et Skrig og ilede ned Trappen.

En Mand kom imod hende. Hans Ansigt var smilende,
men blegt.

«Hvad søger du efter, Søster?» spurgte han med en

kold, isnende Stemme.
| Engelbrekt Engelbrektsson. I. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free