Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA ORNÆS. 187
hjemmefra. Sæt dig, Svend . . . Hustru, skjænk i en Mugge
Øl til Svenden her!»
Og Mændene satte sig, og Svenden fortalte alt, hvad
han vidste om de sidste Tildragelser, om de fem Mænd, som
Fogden havde hængt op i Røgen, om de blodige Udpres-
ninger i Almuens Hjem af alt, hvad de eiede, som var af
noget Værdi, samt hvorledes Bønderne som Følge heraf havde
samlet sig her og der i Sognene og besluttet at vælge
sig en Høvedsmand. Tillige fortalte han udførligt om
Udfaldet af Formiddagens Sammenkomst, og hvad. Engel-
brekt havde sagt, og at de forsamlede Mænd havde fundet
det godt.
De indeværende lyttede opmærksomt til Drengens Tale,
men de to Mænd syntes blot med Møie at kunne betvinge
den Storm, der alt mere og mere tegnede til at trække
sig sammen under deres Øienbryn. Da Drengen ophørte at
tale, blev det fuldstændig stille i Værelset, ligesom et Øiebliks
kvælende Stille ofte gaar foran Uveiret. Men meget Folk -
var den Aften ude paa Veiene og Stierne. Just som Ornæs-
herren skulde aabne sin Mund, hørtes raske Skridt ude i
Forstuen, og strax blev Døren reven op, men saa voldsomt,
som om det gjaldt den indtrædendes Liv.
Det var en høi, bredskuldret Dominikanermunk. Hans
skarpe Øie mønstrede snart de indeværende og standsede ved
Engelbrekts Svend, der paa sin Side vel syntes at kjende
Munken.
«Guds Fred, Hans Djækn!» sagde denne, «min Hest
styrtede her udenfor, og det var min Agt at bede dig om
en anden, men jeg tror nu, at jeg ikke behøver det. Du
Per er her med to for Engelbrekts Regning, jeg tager den
ene af dem.»
Drengen saa bestyrtet paa Munken, men denne kunde
intet sige.
«Hvad staar da paa?» spurgte Hans Djækn, «er den
onde for Døren, fromme Fader, eftersom I rider, saa at
Hestene styrter under Eder. Gjælder det en ærlig Dyst, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
