Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN NAT PAA ORNÆS. 193
samt ved Skraalet af de lystige Stemmer fra den oplyste
Stue, var her bleven torløst med et Barn, der dog var
dødfødt. |
Det var hendes Klageraab, som midt i Stormen havde
trængt sig frem til Mændene. Men det var ikke blot hendes
Raab, som klagede, hele hendes Skikkelse med det døde
Barn paa de opløftede Arme var ligesom et stivnet Klageraab
til Retfærdighedens Herre. Selv de haarde Mænd rørtes ved
dette Syn, og Taarer perlede ned over deres Skjæg, da de
vendte sig bort.
Peder Ulfsson trak hurtig sit Sværd og vilde styrte hen
mod Stuen. Men Hans greb ham ved Haanden.
:Nei, nei», sagde han, «vent Peder, jeg ved nu et bedre
Raad. Vi tager Kvinderne med os og bringer dem hjem til
mig, jeg vil siden se den Mand, som vover at tage dem der-
fra, saa længe Hans Djækn formaar at svinge et Sværd.
Lad Ransmændeneé skjæmte derinde ved Ølkanderne. Saa
meget bedre, om de ikke ved, hvor deres Fanger har taget
Veien; det kunde skjænke dem en alvorlig extra Forpleining
efterpaa »
De arme Kvinder havde lyttet til Mændenes Ord, og de
havde alle reist sig op. |
«I har forstaaet mig», sagde han, «følg mig til min
Gaard. Der venter eder en varm Stue . . . lad mig svare
for Følgerne. Men ingen Støi, en og en her efter Veigrøften
. Skynd eder.»
Ogsaa den stakkels Moder til det nyfødte Barn havde
forstaaet de velmente Mænd. Hun vilde reise sig op, men
formaaede det ikke; hun faldt tilbage paa Marken.
«Tag hende paa dine Arme, Svend», sagde da Hans og
vinkede ad Drengen, «jeg vil tage Barnet, og jeg vil være
den sidste Mand paa denne Færd.»
Og alt gik, som Hans Djækn vilde. Drengen gik først
med den besvimede Kvinde, saa de andre, en og en, og
sidst gik Hans og Peder Ulfsson. Alle var tause, og Stor-
mens Susen og Elvens Brusen gjorde det desuden umulig
Engelbrekt Engelbrektsson. L 13
kr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
