Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 ENGELBREKT !ENGENBREKTSSON.
han tiltalte Fngelbrekt, vedblev at tone i hendes Øre,
indtil sluttelig af det hele blot denne Lyd stod tilbage for
hendes Sjæl. |
Men den tiltog i Styrke, den blandedes med andre.
Stemmer og med Vaabenbrag, og saa vaagnede hun.
Hun satte sig op i Sengen. Det var lys Morgen. Men
Drømmen stod levende for hendes indre Blik, og ligesom en
Fortsættelse af den hørte hun samme høilydte Raab, og Raslen
af Sværd, som svingedes mod hverandre.
Hendes Mand havde staaet op længe før hende, og en
uhyggelig Anelse gjennembævede hende. Hun styrtede ud af
Sengen, kastede paa sig Klæderne og ilede ud paa Loftsbroen.
Her kunde hun gjennem et af de smaa Vinduer se ned paa
Gaarden, hvor et forfærdeligt Syn mødte hendes Øie.
Sikkert ti Knegte, som hun paa deres røde og grønne
Dragter. gjenkjendte som Fogdens, omgav hendes Mand og
Gjæsten, som denne havde havt med sig den foregaaende
Aften. Sværdene var dragne, og Huggene faldt tæt, men
endnu stod de to som uovervundne.
Hun udstødte et Fortvivlelsens Skrig og ilede ned paa
Gaarden.
«Til Svendestuen, Kvinde!» raabte da hendes Mand imod
hende, «disse Hunde har bommet til Døren!»
Hurtigt som Tanken ilede hun over Gaarden til Svende-
stuen og lykkedes, efter nogen Anstrengelse, at faa Døren op.
Men derinde fandt hun Mændene bundne, og inden hun vandt
med at løse dem, hengik end yderligere en Stund.
Da hun kom ud paa Gaarden igjen, saa hun dog endnu
Sværdhug skiftes, men tillige tvende Mænd komme springende
fra Sjøsiden hen mod de Stridende. |
«Engelbrekt!» udraabte hun og foldede sine Hænder,
mens en Straale af Glæde oplyste hendes Øine.
Engelbrekt — thi ham var det — fulgtes af en stor
grovlemmet Karl med isgraat Haar og Skjæg. Denne svang
i Haanden en vældig Træklubbe, og inden hun selv med
sit Folk naaede frem, var Striden saagodtsom slut. Tre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
