Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKYGGERYTTERNE. 205
hundreder mellem vor Tids jævne Landevei og den Tids
Stier, der som oftest havde Hensyn blot til Fodgjængere og
Ryttere. Lange Strækninger gik Veien gjennem Skove, og
det var blot ved Hjælp af paalidelige Veivisere, at Tiden ikke
spildtes til ingen Nytte. Dette gjaldt dog fornemmelig Garpen-
bergs Sogn, gjennem hvis nordlige Del han færdedes. Jo
nærmere han siden atter kom Elven, desto mere bebygget
blev Trakten. Garpenbergs Kobbergruber har været til fra.
Arilds Tid, men skal have faaet sit Navn af de Garpar —
som Tyskerne i Middelalderen kaldtes hos os —, der be-
arbeidede dem for Væsteråsbispen Israel Erlandsson Engels
Regning. - Denne Biskop, der døde 1332 og saaledes tilhører
Folkungatiden, underholdt ved sit Hof en Mængde Tysker
og var en af de første, der begyndte at bryde Malm her i
Trakten og tage op Gruber. Siden eiedes de af Uppsala-
kanniken og Sognepræsten i Tuna, Nils Michaelsson, som
Domkapitlet saavel mod Dronning Margaretas som Kong
Eriks Vilje valgte til Biskop 1396.
Men som fortalt, Engelbrekts Vei gik længere nord
gjennem dette Sogn, og det var først, da han kom ned til
By Kirke og Dalelven, han forlod de store Skoves Ensomhed
og høitidelige Stilhed. By Kirke er en af de ældste i disse
Trakter, som man kan se af dens Graastensmure. En Bonde
fra Fullsta — hvor en af denne Tids mægtige Herrer, Åke
Johansson (Svarte Skåning) eiede endel Jordegods — roede
ham over Elven der, hvor denne falder ud i den store Bysjø, og
hvor nu Færgen gaar over ved Sødernæs. Efterat han var
kommen ind i Moklinta, var Færden forholdsvis meget lettere.
Veien gik her langs den lange Sandaas, som begynder strax
syd for Bysjøen og tortsætter uafbrudt i sydvestlig Retning
lige ned til Flæckebo Sogn og derfra mod Sydøst og Syd
helt ned til Mælaren tæt øst for Væsterås.
Alligevel var det blevet Aften, da Engelbrekt fra Moklinta
red ind i Sala Sogn. Hans Hest, der var et stærkt og ud-
holdende Dyr, selv om det i disse Egenskaber ikke kunde
maale sig med Herman Bermans, begyndte at blive træt, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
